Fakta
- 6 stk. 708,90
Manzanilla Sanlúcar de Barrameda Macarena
- 6 stk. 708,90
139,-
185,33 pr. l.
6 stk.
708,90
118,15 pr stk.
Spar 125,10
Anbefalinger
Guía Peñín
90-92
Guía Peñín 2016-2018
Beskrivelse
Macarena er en på den helt fine måde en klassisk Manzanilla fra Sanlúcar de Barrameda, som Bodegas Lustau gennem sit mangeårige partnerskab med Bodegas Elías González har fastholdt på markedet i mere end 100 år, hvilket gør Macarena til et af de ældste stadig eksisterende Sherry brands på markedet. En præstation som er blevet markeret ved at flaskerne siden 100-års jubilæet igen har været udstyret med den emblematiske originale etiket.
En dejlig Manzanilla lagret 4-6 år i solera- og criaderas-systemet, som kendere værdsætter og genkender for den lidt friskere profil, som kendetegner vinene fra Bodegaerne på højrebredden af Guadalquivir-floden et par km. fra dens udmunding i Atlanterhavet.
Meget lys kun let stråagtig Manzanilla med en på en gang diskret og alligevel ganske kompleks næse med de karakteristiske ”floromvundne” noter af grønne æbler, der så at sige møder den salte brise fra havet, med deraf følgende associationer til helt friske østers. Ren, helt tør, rensende og forfriskende.
Den ideelle aperitif hvis du for en stund vil drømme dig tilbage til Andalusien, men også spændende hvis du søger en alternativ ledsager østers og kun let tilberedte fisk, og hvis det er for avanceret, så gør som spanierne: Nyd den til alskens små tapas serveringer inklusive alle dem der inkluderer den velmodnede iberisk skinke.
Producent
Det er ikke kun Vorherres veje der er uransagelige. Sherryens veje er det også. Således repræsenterede Løgismose oprindeligt Sherryhuset Domecq og deres berømte Manzanilla Macarena, Fino la Ina, Amontillado Botaina, Oloroso Río Viejo, Cream Candela og Pedro Ximénez Viña 25.
Lige efter årtusindskiftet begynder det gamle familiefirma at knirke og i 1994 fusionerer de med Allied Lyons og bliver til Allied Domecq, som i 2005 bliver opkøbt af Pernod Ricard. Alexandre Ricard og hans team ser imidlertid ikke det store vækstpotentiale i Sherry og det oprindelige Domecq bliver derfor solgt videre til Luis Caballero, som allerede i 1990 havde profileret sin port folio med Emilio Lustau.
Og således gik det til at vi nu også repræsenterer Emilio Lustau - eller rettere vinene fra Bodega José De La Cuesta samt de 6 berømte topvine fra det hedengangne Domecq, som Lustau's chefønolog Manuel Lozano med stor respekt sørgede for blev en del af familien og i mange år producerede i den stil og kvalitet, som gjorde vinene verdensberømte.
Manuel Lozano blev i forbindelse med "The International Wine & Spirit Competition 2009" i London hædret som årets spanske vinmager samtidig med, at vinene fra Emilio Lustau stak af med flest priser blandt alle spanske vinproducenter.
Efterfølgende har Manuel Lozano indtaget en særlig plads i London, idet han hvert år er blevet kåret som "Best Fortified Winemaker of the Year" lige indtil han pludselig døde i april 2016 bare 61 år gammel. Hans efterfølger blev Sergio Martínez, der havde været Manuel’s højre hånd i 14 år, og forunderligt nok kunne Sergio Martínez i juli 2017 lade sig fejre som "Best Fortified Winemaker of the Year 2016”. Og det gentog sig i 2018, 2019, 2020 og 2021. Eller lige indtil teamet hos Emilio Lustau besluttede, at de ikke behøvede fodre med Juryerne hos International Wine Challenge med helt så mange prøver.
Du finder vores udvalg af de oprindelige Domecq Sherry som nu videreføres af Emilio Lustau her
Oprindelse
Region
Andalusien ligger i det solbeskinnede syd-vest Spanien. Klimaet er både påvirket af havvinde langs kysten og varmere indflydelse fra nord. Regionen dækker over 5 DO'er og er mest kendt for forstærkede vine, især Sherry. I den nordlige del af Andalusien dyrkes hovedsageligt den grønne drue Airen, der anvendes til brandy og som blandingsdrue.Distrikt
Sanlucar de Barrameda er en af de tre Sherry-byer i den sydvestlige spanske region, Andalusien. Dens placering op og ned af Atlanterhavskysten gør klimaet både køligere og fugtigere end inde i landet, og det resulterer i en distinkt sherrytype, der kaldes Manzanilla. Forholdene er optimale for udvikling af det karakteristiske florlag, der vokser ovenpå vinene i fadene, og Manzanilla er derfor ofte mere sprød og salt end Fino plagret i Jeres de la Fronterra længere inde i landet.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter