Fakta
- 6 stk. 1.473,90
Hautes-Cotes de Beaune Vielle Vigne Rouge
- 6 stk. 1.473,90
289,-
385,33 pr. l.
6 stk.
1.473,90
245,65 pr stk.
Spar 260,10
Beskrivelse
Domaine Nicolas har for nylig været igennem et fredeligt generationsskifte, og i dag er det det unge søskendepar Mylène og Benoit Nicolas, der er i fuld færd med at trække domænet af sted i en mere dynamisk retning med forstærket fokus på frugt og friskhed. Og det har de gjort med sådan en entusiasme, at de i efteråret 2024 blev fejret som Côtes de Beaune’s ”Jeunes Talent” ved ”Le concours des Jeunes Talents du Groupement des Jeunes Professionnels de la Vigne”.
De producerer fra deres knap 20 ha. med vinstokke hele 11 forskellige vine, og blandt dem er denne Hautes-Cotes de Beaune Vieilles Vignes både deres signatur og deres bread and butter. Der er tale om frugt fra hele 13 ha. med mere end 50 år gamle vinstokke på familiens parceller på Le Ban, Le Jaron og Les Vignes Dessous, der er 3 af de 22 Lieux-dits, der er godkendt til at levere frugt til en Hautes-Côtes de Beaune i bakkerne omkring den lille søvnige landsby Nolay på den vestligste flanke af Côte-D’Or.
Høsten er manuelt og overstås i løbet af en uges tid. Der fortages en soignering af drueklaserne ude blandt vinstokkene og efterhånden som frugten ankommer til vingården (en rejse på max. 1.000 meter) soigneres de endnu engang inden alle stilke fjernes. Herefter får druerne lov til at stå koldt i rustfri ståltanke i op til en uge inden temperaturen hæves og gæringen får lov til at gå i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Herefter følger 14 dage med de traditionelle nedstandsninger og overpumpninger for at ekstrahere tilpasse mængder af farve og tannin inden den unge vin fyldes på 2 til 6 gange bruge fade. Herefter følger 12 måneders modning inden den endelige cuvée sammenstikkes, filtreres og tappes på flaske.
Resultatet er en dejlig overraskelse for dem, der gerne vil nyde et glas autentisk rød Bourgogne, uden først at skulle spare op. Og hvem vil ikke det? Frugtig med især modne sorte kirsebær og hindbær, men også med en lille fornemmelse af solbær, som vokser sammen med de velafstemte sødmefyldte krydderier fra fadene efterhånden, som vinen får lidt tid i glasset. Lidt fyldigere end mange andre vine i appellationen og desuden med silkebløde tanniner. Det er svært ikke at lade sig charmere!
Producent
Domaine Nicolas er en spændende vingård lidt udenfor den lille hyggelige middelalderlandsby Nolay bare halv snes kilometer nord for Santenay, men alligevel fjernt fra strømmen af turister.
Her har den ene generation af familien Nicolas afløst den næste i det der længe var et ydmygt (læs fattigt) blandet landbrug med høns, kvæg, korn og så også vinstokke. I 1970’erne besluttede Bernard Nicolas imidlertid, at nu var tiden inde til udelukkende at fokusere på vinstokkene og til sidst havde han 6 ha. hvorfra druerne blev solgt til Hautes Cotes a Beaune kooperativet.
Bernard fik selskab af sin søn Alain i 1988, efter at han havde taget sig en uddannelse i vinfremstillingsteknikker og været lidt omkring, og i 1992 var det sidste gang, at druerne blev solgt til kooperativet.
Domaine Nicolas har således produceret og tappet sine egne vine siden 1993, og lige siden starten har de traditionelle dyrknings- og vinfremstillingsmetoder været kombineret med bæredygtige overvejelser. Det ledte kort inde i det nye millennium til en HVE3 certificering, hvor hensynet til biodiversiteten blev dokumenteret.
I dag er domænet vokset til lidt mere end 18 ha. overvejende på Hautes Côtes de Beaune, men også suppleret med parceller i appellationerne Santenay, Saint Romain og Pommard, og siden 2019 har Alain stille og roligt sluppet tøjlerne, så børnene Mylene og Benoit kunne komme til fadet.
Mylene har studeret den forretningsmæssige side af vinfremstillingen og Benoit er uddannet ønolog og sammen har masser af planer om via forstærket fokus på frugt og friskhed i vinene at trække domænet af sted i dynamisk retning, som gerne måtte vække resonans.
Talentkonkurrencen ”Le concours des Jeunes Talents du Groupement des Jeunes Professionnels de la Vigne” kårede i efteråret 2024 Benoit Nicolas som årets ”Jeunes Talent” på hele Côtes de Beaune.
Data & fakta:
- Druesorter: Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté.
- Praksis: Konventionelt landbrug, men bæredygtig praksis med mekanisk lugning, ingen anti-råd behandlinger, ingen insekticider og ingen herbicider
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 18 hektar overvejende på Hautes Côtes de Beaune, men også parceller i Santenay, Saint Romain og Pommard.
- Årlig produktion: Omkring 80.000 flasker, fordelt på 10-12 forskellige vine.
- Certifikater: HVE3 (Haute Valeur Environnementale. Den franske landbrugscertificering, der er fokuseret på de 4 nøgleområder: Biodiversitet, florabeskyttelsesstrategi, reduktion af gødnings- og vandforbrug)
Hvide vine:
- Bourgogne Aligoté
- Haut Côtes de Beaune
- Saint-Romain En Chevrot
- Saint-Romain Sous Roche
Røde vine:
- Haut Côtes de Beaune Vieilles Vignes
- Haut Côtes de Beaune En Château
- Haut Côtes de Beaune Les Jarons
- Saint-Romain Sous La Velle
- Santenay Les Charmes Dessous
- Santenay Grand Clos Rousseau 1. Cru
- Pommard En Boeuf
Domaine Nicolas kom til Løgismose familien i marts marts 2025. Se de vine vi aktuelt kan tilbyde her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Hautes Cotes de Beaune er en appellation for de højere beliggende marker i Cote de Baune i den sydlige del af Cote d'Or. Appellationen dækker både rød, hvid og rosé og hovedruerne er Pinot Noir og Chardonnay. Rødvin udgør ca 80% af produktionen og rosévin mindre end 1%. Vinmarkerne ligger i 280-550 meters højde, og generelt set er druerne længere tid om at modne end dem plantet længere nede af skråningerne, og vinene har sædvanligvis en anelse mere syre og er mere kølige i stilen. Appellationen spreder sig over 30 kommuner og ca 800 ha vinmarker plantet på syd- og vestvendte skråninger.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter