Fakta
- 1 stk. 339,15
Grey Goose Vodka
- 1 stk. 339,15
399,-
570,- pr. l.
1 stk.
339,15
Spar 59,85
Beskrivelse
Den franske Grey Goose Vodka, der er opkaldt efter grågæssene, som trækker hen over kornkamrene i Picardie nord for Paris og videre ned over Cognac området øst for Bordeaux, er en af de største, hvis ikke den største, succeshistorie på den internationale spiritusscene i det nye millennium.
Grey Goose Vodka skiller sig ud ved ikke at være russisk, polsk eller for den sags skyld skandinavisk. Den blev lanceret på det amerikanske marked i 1997 af ”Sidney Frank Importing Company”, og via innovative marketingstrategier funderet på fortællingen om den franske oprindelse, destilleringen af den bedste hvede fra de franske kornkamre og nedvandingen med det reneste franske kildevand lykkedes det at skabe et såkaldt Premium brand, som i løbet af et par år indhentede og overhalede alle de andre, når der skulle festes i natklubberne lige indtil det begyndte at dufte af friskbagt brød hos bagerne.
Så stor blev succesen, at Sidney Frank i 2004 kort før sin død kunne sælge Grey Goose til Bacardi Limited for den netto sum af 2,3 milliarder dollars med en klausul om, at Grey Goose skulle forblive fransk produceret. Det var et svimlende beløb, det højeste der nogensinde var blevet betalt for et spiritusbrand, og alligevel betegnes det i dag, som et røverkøb.
Grey Goose Vodka destilleres til 96% alkohol, der hvor kornet gror, og derpå køres råspritten ad grågæssenes træk rute i tankvogne de godt 600 km. sydpå, ned til aftapningsanlægget, der blev opført i 2001 ved Gensac-kilden. Selvom om kildevandet er "rent" demineraliseret det ved omvendt osmose inden det blandes med råspritten og herefter homogeniseres og klares Vodkaen ved at først at blive trykket gennem et partikelfilter og dernæst filtreret gennem cellulosepuder imprægneret med aktivt kul. Selvom det lyder voldsomt, er dette i Vodka industrien en nænsom proces, og blandt andet fordi den foregår uden nedkøling bevares (en større del af) aromaerne fra hveden.
Grey Goose markedsføres under mottoet "Vive la Vodka", og med beskeden om at Grey Goose "is the result of an absolute determination to create a French vodka unlike any other", og videre at Grey Goose "is the essence of the finest ingredients from France; soft winter wheat from in and around Picardie plus pure spring water from Gensac in the Cognac region, nurtured and captured from field to bottle in an exclusive process designed and controlled by the extraordinary skills and commitment of our Cellar Master François Thibault."
Producent
Den franske Grey Goose Vodka, der er opkaldt efter grågæssene, som trækker hen over kornkamrene i Picardie nord for Paris og videre ned over Cognac området øst for Bordeaux, er en af de største, hvis ikke den største, succeshistorie på den internationale spiritusscene i det nye millennium, og der er ikke bare tale om et brand, der kan fremstilles overalt i verden. Der er tale om en produktlinje der er funderet på en fransk fortælling og derfor er Grey Goose uløseligt forbundet med franske destillerier og franske aftapningsanlæg.
Grey Goose er også den visionære amerikanske iværksætter, spiritusgrossist og i sine sidste år filantrop Sidney Franks sidste og måske største bedrift. Han giftede sig i 1960'erne ind i den amerikanske spiritusindustri, men da svigerfaderen senere smed ham på porten, startede han "Sidney Frank Importing Company", hvor det lykkedes at erhverve rettighederne til Jägermeister, som blev promoveret ved at snesevis af letpåklædte damer, de såkaldte "Jägerettes", rejste rundt i de amerikanske stater og "forførte" unge college-drenge.
Det blev en megasucces, som ledte frem til at Sidney Frank også fik rettighederne til Absolut Vodka, som i sin tid nærmest blev en popkulturel sensation og om muligt en endnu større succes end Jägermeister. Det fik tankerne om at få produceret "verdens bedst smagende Vodka" til at modne, og da Sidney Frank havde sit største netværk i Frankrig, kom hverken Rusland, Polen eller for den sags skyld Skandinavien på tale, selvom det måske ville havde været mere nærliggende.
Så Sidney Frank henvendte sig til sin mangeårige innovative produktudvikler François Thibault, der også virkede/virker som Maître de Chai i Cognac distriktet, og sammen nåede de frem til det koncept, som Grey Goose skulle og siden blev funderet på: En Super Premium Vodka funderet på Frankrigs fineste vinter hvede Blé Panifiable Supérieur fra "den franske brødkurv" Picardie, nord for Paris og blødt vand fra Gensac-kilden i Grande Champagne i hjertet af Cognac distriktet nordøst for Bordeaux. Det ledte frem til en model hvor Vodkaen blev destilleret hvor hveden blev høstet og siden nedvandet til salgsstyrke ved kilden.
En model som betød, at der blev næsten 700 km. mellem destilleriet og aftapningsanlægget og dermed at råspritten måtte følge grågæssenes træk rute sydpå ned over det franske fastland, hvilket angiveligt ledte frem til at Vodkaen fik det nu ikoniske navn Grey Goose.
Grey Goose blev lanceret på det amerikanske marked i 1997, og via innovative marketingstrategier funderet på fortællingen om den franske oprindelse, den bedste hvede fra de franske kornkamre og nedvandingen med det reneste kildevand lykkedes det at skabe et brand, som amerikanerne gladeligt betalte ekstra for. Det første batch på 30.000 flasker blev flået ned af hylderne, og frem mod årtusindeskiftet handlede det udelukkende om at skalere produktionen, så man kunne efterkomme efterspørgsel.
Så stor blev succesen, at Sidney Frank i 2004 kunne sælge Grey Goose til Bacardi Limited for den netto sum af 2,3 milliarder dollars endda med en klausul om, at Grey Goose skulle forblive fransk produceret, så fortællingen forblev intakt. Sidney Frank døde i 2006, men i Frankrig er det stadig François Thibault, der trækker i trådede og sammen med sit smagepanel sørger for, at hver eneste batch, der frigives til de 2 tappelinjer med en kapacitet på 20.000 flasker i timen, er Ultra Premium.
Oprindelse
Region
Sud-Ouest dækker over et stort landområde med spredte appellationer i Frankrigs sydvestlige hjørne. Af transportmæssige årsager er mange af områderne placeret omkring floder, der gjorde det nemmere at fragte vin før i tiden. De mest vestlige områder er stærkt påvirket af Atalanterhavet, mens områderne længere fra kysten har mere udpræget fastlandsklima. Blandt de mest profilerede områder i Sud-Oust kan nævnes Madiran og Cahors, der står for kraftige rødvine på Malbec og Tannat og Jurancon, kendt for søde vine på Petit Manseng og Gros Manseng. Nærheden til Bordeaux giver endvidere genlyd i en række druesorter, der bruges særligt i Bergerac såsom Sauvignon Blanc, Semillon, Cabernet Sauvignon og Merlot.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter