Fakta
- 6 stk. 474,-
Coteaux du Pont du Gard Blanc Montfrin la Tour ØKO
- 6 stk. 474,-
112,-
149,33 pr. l.
6 stk.
474,-
79,- pr stk.
Spar 198,-
Beskrivelse
Château de Montfrins vinmarker hænger på de yderste ha. i Côtes du Rhône og fortsætter ind i Costières de Nîmes og de forskellige underliggende appellationer, og det giver en dejlig diversitet i portofølgen.
Blandt andet har de 8 ha. i det relativt nye Coteaux du Pont du Gard distrikt, hvorfra de blandt andet producerer denne appellerende hvidvin. Distriktet er opkaldt efter den imponerende akvædukt, som romerne fik bygget færdig i de sidste år før vor tidsregning for at sikre forsyningerne af rent drikkevand til det befæstede Nîmes.
Vinmarkerne fulgte med, da filmproducenten og kartoffelavleren (det ynder han selv at kalde sig) Jean-René de Fleurieu i 2011 købte Le Domaine des Captives og fuldførte en omlægning til økologisk og siden også vegansk produktion i samarbejde med vinmageren Benjamin Béguin og den konsulterende ønolog Jean Natoli, der også leder af det respekterede "Laboratoire Natoli & associés".
Der er overvejende tale om Grenache Blanc fra 20 til 40 år gamle vinstokke, der står med rødderne i sand og silt (pulveriseret dynd med fossile aflejringer fra Würmian-tiden). Høsten er maskinel, og der sker en soignering af drueklaserne inden alle stilke fjernes forud for presningen. Derefter følger nogle timers aromaudtræk sammen med skallerne forud for gæringen ved lav temperatur i rustfrit stål med daglige omrøringer (batonnage) for at udtrække ekstra aromatisk finesse og kompleksitet. Herefter 6 måneder sur Lie uden malolaktisk forgæring frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
Som altid en dejlig vin, hvor duften og smagen af solvarme æbler, ferskner, kaprifolium, og mild citrus nærmest fungerer som et wake-up call, hvis du lige skulle have glemt, at der også produceres interessante hvidvine i det sydlige Rhône og Languedoc. Saftig nærmest cremet med en mild syre til sidst, som lige sørger for, at der også er tilstrækkelig friskhed til stede.
Dejlig som aperitif, men prøv den for eksempel også til en hummersuppe eller sammen med sprængte og stegte kalvebrisler med karamelliseret endivie og brunet smør.
Bonusinfo: Det lille udsigtstårn på flasken befinder sig ikke, som man måske skulle tro, ude i vinmarker, men på toppen af Château Montfrin. Herfra er der en betagende udsigt ud over sletten på den anden side af Gardon-floden med vinmarkerne, der leverer frugten til vinen, i det fjerne.
Producent
10 km. sydvest for Avignon ligger landsbyen Montfrin på en lille bakke, og helt oppe på toppen knejser byens velholdte slot med den smukkeste udsigt ned mod det sted, hvor floderne Le Gard Ou Gardon og Rhône løber sammen. "Tous nous vivons sous un ciel de légende et l'oublions à chaque instant" står der over porten, og det bliver i vores meget frie oversættelse til: "Glem ikke et øjeblik at vi alle sammen skal kunne leve under den samme høje himmel".
Her har Jean René Claret de Fleurieu sammen med Benjamin Béguin i de senere år etableret en bemærkelsesværdig produktion af excellente økologiske olivenolier og friske fint krydrede ligeledes økologiske vine, der alle rammer markedet med et bemærkelsesværdigt gunstigt forhold mellem pris og kvalitet.
Jean René flyttede som ung til Paris hvor han i 1979 blev gift med den dengang unge tøjdesigner Agnès Troublé, og i mange år var han med til at skabe hendes i dag verdensomspændende brand "agnès b." For snart 10 år siden droppede de imidlertid de parisiske boulevarder og flyttede ind i det slot, som Jean Renés bedstefar have købt i tilbage i 1935.
Projektet startede med systematiske opkøb af små olivenlunde, omlægning til økologisk dyrkning og etableringen af Moulin des Ombres, der allerede har etableret sig som en af de ypperste olivenmøller i Frankrig. Siden fik Jean René også lyst til at kunne skænke sine egne vine, og derfor slog han til, da Domaine de Captives på sletten nede foran slottet i 2011 kom til salg.
Domainet på den anden side af Gard-floden med interessante vinmarker i grænselandet mellem Rhône og Languedoc var på købstidspunktet allerede under omlægning til økologi. En transformation som blev videreført og fuldført i 2013, og det forvandlede Château Monfrit fra et vartegn på toppen af en lille landsby til en moderne økologisk vingård.
Og selvom Jean René Claret de Fleurieu ikke længere er nogen årsunge (han er fra 1950) ligger han ikke på den lade side. Fremtiden er sikret ved, at datteren Aurore Claret de Fleurieu nu deltager i og ejer halvdelen af aktiviteterne og sammen følger de nu tidens trend ved i samarbejde med Expertise Vegane Europa SAS. (EVE) at dokumentere vingårdens veganer venlige produktionsprocesser, ved at eksperimentere med reduceret svovlindhold og ved at gå planken ud ved helt at fravælge svovling i nogle af vinene.
Disse sidste bærer det umiddelbart svært afkodelige navn ”Un coup de dés jamais n’abolira le hasard”, som kan oversættes til ”Kast med terninger vil aldrig få tilfældigheder til at forsvinde”. Udtrykket stammer fra et ikonisk digt af den franske symbolist Stéphane Mallarmé, der livet igennem kredsede om terningkastets symbolik og opfattede tilfældet og tilfældigheden som et livsvilkår, vi ikke kan flygte fra. Terningerne skal således minde os om det kontroltab og den uforudsigelighed, der er forbundet med produktion af naturvine.
“We could describe the team at Château de Montfrin in the style of Jacques Brel. But much more flattering, obviously … First, there is Jean-René, the one who writes poems on the walls. Who sends you haikus by text. Who names the cuvées as one writes an anthology. Who puts enormous pressure on his team and his partners by the very confidence he places in them. First, there is Benjamin, the one whose broad build allows him to shoulder more of the workload than others, dozens of hectares of vines and olive trees. His rough language is common place and helps in problem solving producing evermore assertive and elegant wines in the cellar. First, there is a team that makes everything look easy. Who understand the specificity of the chateau’s approach and which relays its corporate culture, perhaps even Culture, with a capital C. Montfrin is a piece of civilization. You should note that they are all Firsts among equals. Because in this team, everyone is important. And I’m proud, with my own team, to be a part of it…”
Jean Natoli, konsulterende ønolog og leder af det respekterede "Laboratoire Natoli & associés" som analyserer og kvalitetskontrollerer vinene fra Monfrin
Jean René Claret de Fleurieu og Chäteau Montfrin har været en del af Løgismose familien siden 2015. Du finder de vine vi aktuelt tilbyder her
Oprindelse
Region
Den store og varierede sydfranske region, Languedoc-Roussillon strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst i et bredt stræk langs kysten vestover til den spanske grænse. Languedoc er den østlige del som er meget franskpræget, mens den vestlige er tydeligt influeret af nærheden til Spanien og den catalanske kultur. Hele området nyder godt af det tørre og lune Middelhavsklima, som giver optimale forhold for druemodning. Grenache er meget udbredt, særligt i Roussillon hvor den bla. bruges til produktion af hedvine, men også Carignan og Syrah samt en række internationale sorter sorter som Chardonnay og Merlot findes i bred udstrækning.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter