Fakta
- 6 stk. 3.697,50
Côte-Rôtie
- 6 stk. 3.697,50
725,-
966,67 pr. l.
6 stk.
3.697,50
616,25 pr stk.
Spar 652,50
Anbefalinger
Jancis Robinson
16,5
James Lawther MW - Oktober 2024
John Livingstone-Learmonth
***(*)
Smagt fra fad i oktober 2024
Wine Enthusiast
tidligere
Årgang 2022: 94 point Anna-Christina Cabrales - December 2024
Beskrivelse
Denne vin er skabt på den traditionelle blanding af 90% Syrah og 10% Viognier og forener således på unik vis Syrah druens pirrende nerve med Viognier druens lokkende parfume.
Pierre Gaillard ejer hele 5 ha. på de syd- og sydøst vendte stejle skråninger oppe bag Ampuis. Nogle parceller er beliggende på brun skifer, som er rig på jernoxid og giver kraftige velstruktureret vin. Andre parceller er domineret af lys og mere løs skifer, der som udgangspunkt giver mere smidige og aromatiske vine. Derfor gæres druerne fra de forskellige parceller hver for sig, så Pierre og hans datter Jeanne til sidst kan sammenstikke en cuvée, som bliver rigere og mere nuanceret end vinene fra de enkelte parceller hver for sig ville være blevet.
Der foretages en soignering af drueklaserne, når de ankommer til vingården og endnu en efter alle stilke er fjernet. Herefter knuses druerne ganske let og efterfølgende får de lov til at udvikle deres aromaer ved omkring 10 grader i op til en uge i op til 24 timer inden den alkoholiske gæring uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Herefter modner vinen 14 måneder på egefade fra Allier og Nevers (50% nye og 50% én, to eller tre gange brugte) inden den endelige cuvée sammenstikkes, filtreres ganske let og tappes på flaske.
Spændende duft rig på sorte kirsebær, blomster, hindbær, tobak, kakao, viol og peber. Flot vitalitet på paletten, på én gang alvorlig og legende, sky og udfarende, udfordrende og komfortabel. Kirsebærlikør og lette florale toner giver vinen hjerte. Kryddertonerne fra fadet assisterer akkurat og danner kulissen. Sød tobak, chokolade og kanel bærer eftersmagen igennem. Æterisk og hedonistisk med en nerve, vi ikke tøver med at kalde burgundisk.
Vinen kan hjælpes på vej med en dekantering forud for servering i familiens største glas. Prøv den til ryg af kronhjort pikeret med sorte trøfler eller rådyrkølle med sauteret rosenkål, perleløg og tragtkantareller, skysauce og høvlede kastanjer.
Etiketten er dekoreret af Pirre Gaillard mangeårige ven - den i Lyon bosiddende impressionistiske maler Alain Demond - som med svovlgule, grønne og lilla vinøse landskaber og buketter forsøger at formidle magien i flasken.
Producent
Robert Parker udtrykte det meget præcist, da han i sin tid skrev: "Pierre Gaillard har nu mere end 20 års erfaring, så han kan ikke længere betragtes som en "up and coming superstar". Den status har han for længst nået".
Pierre Gaillard har arbejdet sig op ved hjælp af stædighed og hårdt arbejde. I starten sammen med Guigal hvor han var med til at etablere La Turque som et benchmark i Côte Rôtie, og undervejs skrabede han penge sammen, så han kunne købe sit første stykke jord. Det skete i 1981, hvor Pierre erhvervede små 3 ha. på en stejl skråning oppe bag ved Chavanay, og efter at have ryddet den sandede østvendte skråning og anlagt terrasser til vinstokkene var det, der skulle blive til "Clos de Cuminaille", en realitet.
Siden er det gået slag i slag og Pierre Gaillard kan i dag tilbyde en af de mest interessante kollektioner i nordlige Rhône skabt på et spændende miks af frugten fra egne eller lejede vinmarker kombineret med frugten fra betroede druedyrkere.
Hele potentialet mødes i kælderen som ligger udenfor landsbyen Malleval højt oppe på skråningerne langs Rhônefloden. Her gærer druerne til vin i rustfrit stål eller træ alt efter type. Omrøring, overpumpning og sidenhen omstikning begrænses til et minimum og resultatet er en gennemgående transparence og lykkelig elegance i alle vinene, som er ganske enestående.
Bonusinfo:
Både far og datter er også optaget af vinens kulturhistorie og den måde man lavede vin på før i tiden. Det har de sidste 15 udløst et samarbejdet med "Musée Gallo-Romain" i Saint Romain-en-Gal, hvor de har lagt vinstokke og vin til et projekt, der hedder "TOUS LES CHEMINS MÈNENT AU RHÔNE" (Alle veje fører til Rhône). Sammen med museumsfolkene nørder de i mikroskala med at rekonstruere, hvorledes Romerne forvandlede druerne til vin og efterfølgende forsøgte af Historisk konservere og smagsætte den med f.eks. irisrod, bukkehorn, honning, harpiks og måske endda også havvand.
Familien Gaillard har været en del af Løgismose familien siden 2015. Du ser vores aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Côte-Rôtie er den nordligste appellation i Nordrhone. De stejle marker ned mod Rhonefloden ligger op til 330 meters højde, og de mange solskinstimer har til dels resulteret i navnet Côte-Rôtie, som betyder "den stegte skråning". Appellationen er ca 200 ha. Som udgangspunkt findes der to forskellige jordbundstyper, "Cote Brune" med mørk, jernholdig schist og "Cote Blonde" med lys granit, sand og kalksten. Kun rødvin på Syrah må produceres indenfor appellationen, men som noget særligt er det tilladt at blande 20% grønne druer i af druetypen Viognier. Vinene fra Côte-Rôtie er eftertragtede og kostbare og har potentiale for et langt liv i flasken.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter