Fakta
- 6 stk. 3.825,-
Champagne Traditionnelle Brut 1. Cru MAGNUM 150cl
- 6 stk. 3.825,-
750,-
500,- pr. l.
6 stk.
3.825,-
637,50 pr stk.
Spar 675,-
Anbefalinger
Guide Dussert-Gerber
Prix d'Excellence
Guide Vins Dussert-Gerber 2021
Beskrivelse
Dette er åbningsnummeret fra det lille familieejede hus, Locret-Lachaud, som allerede i 1920 købte den første vinpresse og indrettede deres kælder i den prestigefyldte Premier Cru kommune Hautvillers i protest mod de lave afregningspriser som de store Champagne huse tilbød at betale for druerne.
Dermed er Locret-Lachaud en af de tidligste såkaldte RÉCOLTANT MANIPULANT producenter og nu som før er der udelukkende tale om RÉCOLTE MANUELLE, og da det først var 1980'erne og 1990'erne at de små druedyrkere for alvor begyndte selv at forvandle deres frugt til vin og samtidig insisterede på at fortsætte med den manuelle høst kan vi med nogen ret hævde at familien Locret-Lachaud tilhørte pionererne og var et halvt århundrede forud for deres tid!
Denne Cuvée Traditionelle er udelukkende funderet på 1. Cru frugt og det med det traditionelle skal tages helt bogstaveligt lige fra drueblandingen, der med en lille årgangsvariation er lige dele Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, og til den måde hvorpå vinen er produceret. Der er tale om gæring i en blanding af beton og rustfrit uden fremmende gærstammer og med fuld malolaktisk forgæring inden vinene fra årets høst blandes med op til 20% fra de 2 foregående år (den såkaldte "vin de reserve") til den endelige cuvée. Herefter følger den fornyede gæring i flaskerne og modningen i 24 måneder sammenmed gærresterne frem mod degorgement og en dosage på 7-9 gram pr. liter.
det var Lene Grønlykke som i sin tid fandt frem til og fattede sympati for Philippe Locret og hans vine og denne Champagne har i en lille menneskealder været vores bedst sælgende - ikke mindst på Falsled Kro hvor tusindvis af gæster har mødt den med et billede af kroen på etiketten.
Den skænkes med livlige vedvarende bobler og er diskret blomstrende med lette gærnoter og brioche til næsen. Derpå let og frisk i munden hvor hvide ferskner og grønne æbler charmerer. Fyldig uden at elegancen kompromitteres, og til sidst tør og herligt præcis. Vel nærmest et klassisk Champagne-udtryk til den ungdommelige og friske side.
Særdeles velegnet som aperitif. God til små delikate snacks inden måltidet går i gang og såmænd og fyldig nok som gennemgående vin hvis hele middagen skal omfavnes af bobler.
Producent
I en af de mest historiske byer i Champagne, Hautvillers, har det lille champagnehus, Locret-Lachaud sin beskedne residens på midten af bakken lige ovenfor klosteret, hvor munken Dom Perignon ligger begravet. Blandt de lokale kaldes stedet for "Le Point du Jour", fordi vingården er den første bygning i landsbyen, som bliver ramt af solen om morgenen.
Det er Charlotte Locret, som er 9. generation i familien Locret, der ikke bare står i spidsen for produktionen, men også varetager en stor del af arbejdet selv. Hun bliver assisteret af sin far Philippe og kun i perioder med spidsbelastning så som høst, beskæring og aftapning tilkalder de hjælp udefra.
Champagne Locret-Lachaud tilhører de såkaldte Recoltant Manipulant hvilket indikerer, at de selv ejer alle de marker, der leverer frugten til deres vine. De har i dag 10 ha. fordelt på en række små parceller, der alle ligger nær vingården og alle har status af Premier Cru i Hautvillers.
Den traditionelle kurvepresse, der er mere 100 år gammel, er stadig i brug og i det hele taget er familien meget traditionsbunden. De kender deres vinstokke og ved, hvad der virker for det druemateriale, de har mellem hænderne. Og derfor lykkes det dem år efter år at skabe en assemblage (blanding af basevine), som rammer et imponerende højt og stabilt niveau trods kun beskeden anvendelse af de såkaldte ”vin de reserve”.
Charlotte og Philippe producerer blot 4 vine og deres Premier Cru Cuvée Traditionnelle Brut har snart i en menneskealder budt gæsterne velkomne på Falsled Kro med en særlig label.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Vallée de la Marne udgør sammen med Montagne de Reims og Cote de Blancs den centrale del af dyrkningsområdet for druer til Champagne. Vinmarkerne ligger på begge sider af Marne floden og dækker et areal på ca 8000 ha. Længst mod øst i dalen tættest på Montagne de Reims er Pinot Noir dominerende, mens Pinot Meunier dominerer beplantningerne i resten af dalen. Jordbunden er generelt præget af Micraster kalk samt mergel, og Vallée de la Marne rummer to Grand Cru kommuner, Ay og Tours-sur-Marne (sidstnævnte kun for Pinot Noir).
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter