Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 12.724,50
Champagne Louis XV Brut Millésimé Rosé
- 6 stk. 12.724,50
2.495,-
3.326,67 pr. l.
6 stk.
12.724,50
2.120,75 pr stk.
Spar 2.245,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
97
Stephan Reinhardt - November 2017
James Suckling
93
James Suckling -September 2017
Decanter Magazine
93
Fra en smagning af Top rated rosé Champagne Michael Edwards, Simon Field, Xavier Rousset -Oktober 2016.
Beskrivelse
Denne Champagne Cuvée Louis XV Rosé skiller sig selvfølgelig ud på grund af prisen, men også fordi den er produceret i klare karaffel lignende flasker. Man kan vælge at synes, det er smukt eller kitschet. Under alle omstændigheder er der tale om en raffinering af det udtryk, De Venoge oprindeligt opfandt til deres Cuvée des Princes i 1961.
Cuvée Louis XV er udelukkende sammenstukket af frugt fra Grand Cru marker. Dels Pinot Noir fra Verzenay, Ambonnay, Mailly og Bouzy, dels Chardonnay fra Avize, Cramant, Mesnil-sur-Oger og Chouilly, så man ender med en ligelig blanding mellem de 2 druer som så får sin farve fra 6% rød fadgæret Pinot Noir fra omkring 40-årige vinstokke dyrket i det lille Lieux-dits La Forêt i Les Riceys.
Det er en ung Eric Lebel, der senere blev den feterede Chef de Cave hos Krug Champagne, der har skabt den første cuvée, og siden har ansvaret været langt i hænderne på Thierry Grasco indtil han blev headhuntet til Pommery i 2001 og åbnede døren for Isabelle Tellier, der nu, som en af de meget få kvindelige vinmagere i Champagne, residerer i kælderen hos de Venoge.
Eric Lebel har angiveligt taget udgangspunkt i den allerede udmærkede de Venoge Cuvée de Princes og så toppet den ved dels udelukkende at anvende Grand Cru frugt dels ved at ekskludere Pinot Meunier fra drueblandingen. Der er for den hvide bases vedkommende tale om gæringen i stål og beton og så assemblage med den røde Pinot Noir og fornyet gæring i flaskerne i foråret 2009. Herefter er det så, at vinen har været gemt væk og glemt i kældrene i Èpernay frem til februar 2016, hvor de første flasker er degorgeret med en behersket dosage på 6 g.
Uanset indpakningen er der tale om flydende kulturhistorie, og en vin som sjældent lanceres mere end 2 eller 3 gange i hvert årti. En slags parallel til Oenotheque vinene (de senere P2 og P3), som Richard Geoffroy fremtryllede for Dom Pérignon.
Robert Parkers mand på pletten Stephan Reinhardt smagte vinen i november 2017 og noterede begejstret:"The pink Louis XV is intense yet pure and complex on the nose, with toasty mocha, nougat and concentrated yet chalky/mineral flavored red fruit and paté de fruit aromas. On the palate, this is a round, intense, almost smooth but elegantly pure, dry and fresh, perfectly balanced, structured and charmingly vinous Rosé Champagne with a dominant Pinot Noir character at the moment, although its freshness and tight mineral elegance is driven by the Chardonnay part. The finish is intense yet finessed, with vibrant red currant flavors, very fine tannins, good grip and impressive length. Wild strawberries, raspberries and cherries emerge in the aftertaste. This is a gorgeous food Champagne but you can also meditate with it. I guess I have rarely had better Rosé Champagnes."
Producent
Champagne De Venoge er i dag en del af Lanson-BCC-gruppen, der er den næststørste i Champagne efter Moët & Hennessy og også kontrollerer Philipponnat, Chanoine Frères/Tsarine, Boizel, Alexandre Bonnet og Besserat de Bellefon. Huset ledes af Gilles de la Bassetiere, der kan kalde sig præsidenten, og under hans ledelse, er man godt på vej tilbage mod fordums styrke også kvantitativt og produktion har nu rundet de 700.000 flasker som fordeles nogenlunde ligeligt mellem hjemlandet og eksportmarkederne.
De Venoge har siden etableringen i 1837 været præget af mange bemærkelsesværdige kvinder og derfor er det næsten symbolsk at en af Champagnes meget få kvindelige vinmagere, Isabelle Tellier, nu er trådt ind i rollen som Chef de Cave hvor hun på fornemste vis løfter arven efter blandt andre Eric Lebel (der blev headhuntet til Krug) og Thierry Grasco (som nu er hos Pommery).
De Venoge's stil er bortset fra de karaflede Louis XV cuvéer udpræget vinøs og stringent. Man anvender udelukkende mosten fra det første pres og alle vinene modner mindst i 36 i måneder inden de degorgeres med en relativt lav dosage på mellem 5 og 7 gram for at værne om friskheden.
De Venoge står bag 2 af de ældste og mest veletablerede Champagne brands. Dels Cordon Bleu fra 1851 med det blå bånd på etiketterne, som skal illustrere den schweiziske Venoge-flod som også har lagt navn til familienavnet. Dels Cuvée des Princes fra 1858, der oprindeligt blev kreeret som en hyldest til efterkommerne af gamle fyrstedømme i Orange (kongehuset i Holland) og som siden 1961 er blevet produceret i karaffel lignende flasker. Endelig raffinerede man i 2005 karaflen og begyndte i særlige årgange at lancere den eksklusive Cuvée Louis XV, som siden er blevet et samlerobjekt.
De Venoge flyttede i 2015 ind i nummer 33 på den berømte Avenue de Champagne i Epernay, hvor der er indrettet hotel og et ret enestående Vinotheque hvor man mod behørig betaling kan få smag for ældre moden Champagne. Således har man fortsat de fleste årgangs Champagner fra 1970'erne og fremefter i kælderen, og hvis man bestiller sin favorit årgang et par dage i forvejen, vil den blive degorgeret og forsynet med en Champagne prop til lejligheden.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter