Fakta
- 1 stk. 211,65
Calvados Selection
- 1 stk. 211,65
249,-
355,71 pr. l.
1 stk.
211,65
Spar 37,35
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
GRANDS PRIX
Calvados fra Maison Christian Drouin beskrives som trendsættende og fejres som "Spiritueux de l'année" i januar 2019
Beskrivelse
Marquis de Saint-Loups Calvados Sélection er et studie i, hvordan æblebaseret brændevin fra Normandiet skal smage som ung.
Med tre års fadlagring er det frugten, der spiller hovedrollen i Marquis de Saint-Loups Calvados Sélection, som ud over æbler også indeholder 30 procent pærebrændevin. Det gør brændevinen rundere og mere imødekommende og forsyner den med et snert af delikat sødme i den lange eftersmag. I næsen fornemmes ud over moden pære og æble et pust af marcipan og et let krydret udtryk fra tiden på fad.
Server Calvados Sélection ved 16-18 grader af tulipanglas som avec efter en god middag.
Producent
Marquis De Saint-Loup er et af de 5 brands, som Christian Drouin Calvados bruger til at markedsføre sine berømte æblebrændevine og samtidig også navnet på en af de centrale personer i Marcel Proust monumentale roman "På sporet af den tabte tid", som kun få har formået at læse til ende.
Der er blevet fremstillet Calvados i mere end 400 år, men familien Drouin her kun været med siden 1960. Dengang købte bedste faderen til den nuværende leder af firmaet et landsted i Normandiet, og da der fulgte en større æbleplantage med i handelen, sørgede bedste faderen for at æblerne blev høstet. Det efterfølgende salg dækkede imidlertid ikke engang omkostningerne til høsten, og derfor begyndte bedste faderen at lede efter alternativer.
Løsningen kom i form af en herre ved navn Pierre Pivet. Han havde et mobilt destilleri og ernærede sig ved at køre rundt til de forskellige gårde, hvor han brænde cider til calvados. Pierre Pivet blev bedste ven med bedstefaren, og det lille destilleri fik permanent ophold på gården i Coudray-Rabut, og i en årrække blev Pierre Pivet hængende og producerede Calvados af ensartet og høj kvalitet.
Christian Drouin senior havde imidlertid for travlt med sine forretninger i Paris til at etablere et salgs- og distributionsnet. Derfor forblev det meste af æblebrændevinen på gården, og vi skal helt frem til 1991 før hans søn etablerede Calvados huset Christian Drouin. På det tidspunkt bugnede lageret af en guldgruppe af Calvados fra 20 forskellige årgange, som aldrig var blevet blandet sammen, og Christian satte sig som mål, at løfte familiens Calvados ind på de bedste Michelin restauranter i Frankrig, hvor de skulle stå side om side med de fineste flakoner med Cognac og Armagnac.
Christian købte yderligere en ejendom i nærheden hvorfra produktionen kunne skaleres, og gik derudover i partnerskab med ejerne af 5 nærliggende æbleplantager, således at arealet nu strakte sig over mere end 50 ha. Christian fik tidligt succes, og da han for få år siden gav stafetten videre til sin søn Guillaume Drouin fulgte næsten 600 medaljer og hædersbevisninger med i generationsskiftet. Flere end alle de andre Calvados producenter har vundet til sammen!
Oprindelse
Region
Normandiet er et fransk departement i landets nordlige del grænsende op til Den Engelske Kanal. Departement er specialiseret indenfor produktion af æbler og pærer.
De første omtaler af æblelunde går tilbage til år 800 og det første kendte destilleri åbnede i 1553. Calvados, en brændevin på æbler og pærer fra tre individuelle AOC'er, Calvados, Calvados Pays d'Auge og Calvados Domfrontais er i dag Normandiets store stolthed.
Mens vinmarkerne led under Phylloxera i slutningen af 1900-tallet oplevede Calvados en gylden tid, mens 2. verdenskrig omvendt tog hårdt på området, der i perioder var tvangsudlagt til slagmark. Genopbygningen tog dog hurtigt fart efter krigens slutning, særligt i Pays d'Auge.
Distrikt
Calvados AOC er et område i Normandiet i det nordlige Frankrig med speciale i fremstilling af brændevin på æbler og pærer. Det udgør sammen med de to andre appellationer, Calvados Pays d'Auge og Calvados Domfrontais den trio, der sætter standarden for destilleret cider, som brændevinen er et resultat af.
På linje med Champagne er navnet beskyttet hvilket betyder, at brændevine fra andre steder i verden ikke må kalde sig Calvados. Calvados AOC er det største område af de tre og både kolonne og pot still metoden kan anvendes med kolonne som værende den mest anvendte.
Hele processen inklusiv den efterfølgende lagring min 2 år på egetræsfade skal foregå inden for produktionsgrænsen. Min 70% af æblerne, der anvendes, skal være bitre eller bittersøde.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter