Colin og hans kæreste og senere hustru Caroline Morey står bag nogle af tidens mest hypede hvide Bourgogne vine. Når de internationale anmeldere får lov til at smage et udsnit, står de ofte op og klapper i kor, og da mængderne af de enkelte vine er begrænsede - for nogle af dem er der bare tale om et enkelt fad, som veksles til nogle få hundrede flasker - sørger Caroline Morey for, at vinene i den omfattende portefølje bliver distribueret efter strikse allokeringslister.
Vi deler med og låner fra et par af Pierre-Yves og Carolines samarbejdspartnere, og har, når vi har fået friske forsyninger, omkring en snes forskellige vine på hylderne, men da mængderne er stærkt begrænsede går det hurtigt ned af bakke, og et år havde vi bare én magnum flaske tilbage, da de nye vine, fra den friskeste årgange som vi var så heldige at få fingrende i, ankom.
Det er hype med hype på, alt for kostbart og mindst en lille smule absurd, ikke mindst fordi Pierre-Yves ikke flager hvorvidt han arbejder med frugt fra egne vinmarker, fra lejede vinmarker eller om der er tale om den bedste (og dyreste) frugt han kan købe for penge.
Men uanset om der er tale om de vine, der frigives efter et års tid for at skabe plads til den næste høst i kælderen, eller om der som her er tale om en vin, som har fået lov til at modne i 18 måneder, så kommer vinene med det samme "Magic Touch", som Pierre-Yves Colin-Morey stjernestatus er funderet på.
Et touch som handler om at omfavne, men aldrig omklamre, det terroir, som Chardonnay-druerne på de gyldne skråninger kan eksponere med kompetent fadbehandling i fade fra François Frères og Chassin.
Her frugt fra Pierre-Yves’ svigerfars parceller på den berømte vinmark med presning af de hele drueklaser og gæring uden fremmede gærstammer og derpå fadmodning i den moderne, men endnu uopvarmede kælder uden omrøringer frem mod aftapningen, der sker uden klaring og om muligt også uden filtrering, hvorefter flaskerne lukkes med lange ubehandlede korkpropper og en forsegling med ægte voks.
Om ikke før så afstemmes forventningerne, når man fornemmer forskellen mellem lak og gejl, og når nogle af tidens længste ægte korkpropper forlader flasken.
Her får du Pierre-Yves Colin's tanker om 2019-årgangen og vinene, sådan som han afslørede dem i en samtale med Bourgogne eksperten Allen Meadows, som var forbi i juni 2021 og begejstret smage (flertallet af) vinene fra fad: "In 2019 there were certain similarities with its 2018 counterpart yet with a number of departures from it that stylistically, the 2019s and the 2018s are quite different from one another. The first is that we had some frost damage almost everywhere and the second is that the flowering passed much less well with a predictable result. This is to say that our yields were down somewhere between 30 and 70% depending on the wine in question. I chose to begin picking on the 4th of September and while the fruit was clean, it was definitely rich in sugar as potential alcohols ranged from 13.5 to a high of 14.7%. Not surprisingly, the alcoholic fermentations were slow and, in some cases, took as long as 6 months to finish. The acidities weren't what I felt they needed to be to have balanced wines, so I blocked the malos between 30 and 50% for all but the grands crus. As to the wines, they have a pronounced salinity which makes them exceptionally refreshing to drink. I honestly love this vintage for its energy and excellent terroir transparency."
