Fakta
- 1 stk. 126,65
Angostura Aromatic Bitters - 20cl.
- 1 stk. 126,65
149,-
745,- pr. l.
1 stk.
126,65
Spar 22,35
Beskrivelse
Angustura er et aromatisk bittert eliksir, hvis berømmelse er omvendt proportionel med den altid diminutive flaske med de karakteristiske omslag af overdimensioneret printet papir. Den markedsføres som værende lige så uundværlig i cocktailbaren, som saltet og peberet er i køkkenet, og under sloganet "a story in every dash" er den blevet bartendernes bedste ven, når smagen i en cocktail skulle intensiveres eller tilføjes et ekstra lag af kompleksitet.
Den blev oprindeligt udviklet af den tyske læge og eventyrer Johann Gottlieb Benjamin Siegert som et middel mod mavesygdomme og fordøjelsesbesvær. Han var under uafhængighedskrigene i
Venezuela endt på et militærhospital i byen Angostura, hvor han blev tituleret "general kirurg". Ansporet af kroniske maveproblemer både blandt patienterne og de ansatte begyndte han at eksperimentere med ensianrod og andre aromatiske urter, hvilket ledte frem til, at han i 1824 barslede med den nu verdensberømte berømte bitter, som i starten blev kaldt Amargo Aromatico.
Angusturaen blev tidligt populær, og allerede i midten af 1800-tallet var eksporten til England blevet sat i system, så da Dr. Siegert døde i 1870, var det en blomstrende forretning han overlod til sine sønner, som på grund af de fortsatte uroligheder i Venezuela i 1875 valgte at flytte sig selv og produktionen til Trinidad, hvor Angosturaen fortsat produceres efter den oprindelige recept, der er omgivet af så meget hemmelighedskræmmeri, at myndighederne har tilladt, at toldembedsmændene undlader at inspicere leverancerne med ingredienserne, når de ankommer til Trinidad.
Det antages at i hvert fald appelsinskal, ensianrod, cascarilla, kassiakanel, ægte (Ceylon) kanel og kinin indgår, men det hele er så hemmeligt, at medarbejderne ikke aner, hvad der er i de farvekodede poser med afmålte mængder at formalede krydderier, som de blander forud for infusionen i 55% Rom i batchstørrelser på 45.000 liter. Efter infusionen tilføres sukker og karamel, hvorefter spiritussen, der nu kan kalde sig Angostura, hviler i 3 måneder inden den vandes ned til en salgsstyrke på 44,7% og fyldes på de små karakteristiske flasker.
En klar murstensrød bitter, der bliver tåget, når den blandes med vand. Urtet i næsen, men også med noter af appelsinskal, kardemomme, nellike og kanel. Fyldig nærmest eksplosiv i munden med kulsort kaffe, kardemommen, mynte, jasmin, nellike, mere kanel og parfumerede pebre. Egentlig ikke "hot" i chiliforstand, bare umådeligt insisterende.
Vi tænker, der er mange, som har en flaske Angustura stående uden egentlig at have smagt den ren. Prøv det!
Producent
Trinidad Distillers Limited bedre kendt som Angostura er Trinidads mest berømte virksomhed. Et destilleri som er blevet viklet ind i øens historie, og nu nærmest fremstår som et trinidadisk nationalklenodie.
Angostura Bitters blev oprindeligt udviklet af den tyske læge og eventyrer Johann Gottlieb Benjamin Siegert som et middel mod mavesygdomme og fordøjelsesbesvær, da han under uafhængighedskrigene i Venezuela var endt på et militærhospital i byen Angostura.
Angusturaen blev tidligt populær, og allerede i midten af 1800-tallet var eksporten til England blevet sat i system, så da Dr. Siegert døde i 1870, var det en blomstrende forretning han overlod til sine sønner, som på grund af de fortsatte uroligheder i Venezuela valgte at flytte sig selv og produktionen til Trinidad i 1875.
I de første par årtier på Trinidad var produktionen af Angostura funderet på rom fra lokale destillerier, og for at presse destillerierne på prisen besluttede man omkring århundredeskiftet at købe endnu større ind. Herefter påbegyndte man en modning/forædling af den rom, der ikke medgik til produktionen af Angostura Bitters hvilket ledte frem lanceringen af forskellige rombrands såsom Siegert's Bouquet og White Oak.
Da efterspørgslen efter Rom for alvor tog fart efter 2. verdenskrig, valgte man i 1949 at gå all in ved at etablere datterselskabet Trinidad Distillers Ltd. og opføre et nyt destilleri således at man kunne hjemtage hele produktionen lige fra forgæringen af melassen, hen over destilleringen og til forædlingen af produkterne, der med årene, ud over Angostura Bitters og Angostura Rom, også kom til at omfatte likør, Vodka og kulsyreholdige læskedrikke.
Angostura/Trinidad Distillers har i årenes løb luftet grundigt i ejerkredsen med et resultat at Siegert-familien langsomt har mistet indflydelse. I en kort periode i 1958 eksproprierede Trinidad-regeringen endda virksomheden, for at forhindre at produktionen blev flyttet til det skattefri Bermuda i et joint venture med en canadisk forretningsmand.
Det voldsomste ryk kom i 1973, da Bacardi bankede på og via et holdingselskab kaldet Rumpro Company Ltd. købte 40% af aktierne i Trinidad Distillers mod at den tilførte kapital blev brugt til at overtage konkurrenten Fernandes Distillers, samt modernisere og udvide destillerierne, så de kunne supportere Bacardis aktiviteter i Caribien.
Det blev indledning på et par ekspansiv og indbringende årtier for både for Angostura og Bacardi blandt andet takket være Lomé-konventionen fra 1975, som begunstigede caribiske produkters vej ind i EU, og det var derfor en sensation da det i 1997 kom frem at det var lykkedes for det privatejet Trinidad-baseret konglomerat CL Finansiel at tage kontrollen over Rumpro Company Ltd. og dermed også Angostura/Trinidad Distillers.
CL Finansiel blev efterfølgende hårdt ramt da finanskrisen kom buldrende i 2007 og overlevede kun fordi regeringen i Trinidad for at forhindre den helt store økonomisk kollaps valgte at lånte virksomheden milliarder af dollars mod at staten overtog flertallet af pladserne i selskabets bestyrelse og således fik bestemmende indflydelse på de fremadrettede dispositioner.
Angostura/Trinidad Distillers er således i dag indirekte kontrolleret, men ikke ejet af staten i Trinidad.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter