Fakta
- 3 stk. 278,-
- 1 stk. 108,-
2023 Côtes de Provence Rosé Grand Classique ØKO
- 3 stk. 278,-
- 1 stk. 108,-
160,-
213,33 pr. l.
3 stk.
278,-
92,67 pr stk.
Spar 202,-
1 stk.
108,-
Spar 52,-
Beskrivelse
Denne Cuvée Grand Classique hed indtil for et par år siden Cuvée Tradition, men så var det Roselyne Gavoty syntes, at det var lidt mere effektfuldt, hvis vinen på én gang kunne blive både ”Grand” og ”Classique”, og der har hun sikkert en pointe. Men bortset fra navnet er dette stadig på én gang Roselynes mest klassiske Provence rosé og samtidig den, hvor der med hensyn til druesammensætning eksperimenteres mest. Således ved vi først, når vi får vinen i hånden hvilken drue, der får lov til at bære fanen. I et par år var det således Grenache, men i år er det Cinsault, der med hele 60% dominerer drueblandingen.
Roselyne Gavoty fortæller, at også hun var lidt udfordret af meget tørre og ekstremt varme vækstsæson, som til sidst fik “Syndicat des Vins Côtes de Provence” til at udstede et dekret, som tillod kunstvanding op til og under høsten samtidig med, at de sænkede loftet for det tilladte udbytte pr. ha. Derfor valgte hun at indlede høsten allerede den 21. august ”inden syren forsvandt og det potentielle alkoholindhold gik amok” og i morgentimerne inden temperaturerne sneg sig op fordi de 35 grader kom de smukt modnede både manuelt og maskinelt høstede druer i hus i løbet af en uges tid.
Stilkene bliver fjernet og druerne knust således at der kan ske en saignée (blødning) af den frit løbende most, som samtidig langsomt tager farve fra skallerne. Efter 3-6 timer presses det der er tilbage og blandes med den frit løbende most med henblik på mere struktur og finesse. Herefter gærer og modner vinen ved 15-18°C. frem til efter nytår, hvor den endelige cuvée sammenstikkes for derpå at modne videre et par måneder inden aftapningen.
En sart funklende rosa rosé med en duft der er lykkeligt fyldt med associationer til røde bær, især jordbær, og derpå følger en forfriskende, saftig og frem for alt helt tør oplevelse i munden.
En herlig rosé med fylde nok til at matche et utal af serveringer lige fra de friske sprøde salater, over alle de Middelhavsinspirerede retter (især dem med hvidløg) og frem til de mere krydrede asiatiske serveringer.
Bonusinfo: Løgismose har samarbejdet med den charmerende Roselyne Gavoty i mere end 30 år, og vinene fra Domaine Gavoty har indvarslet utallige somre for os. I starten var Roselyne en ganske ung kvinde, og hendes forældre sad stadig ved roret på denne typiske og charmerende provencalske vingård. Men i de sidste mange år er det hende, der har tegnet stedet, og med sikker hånd har hun forfinet og trukket domænets arbejde i vinmarkerne i en mere bæredygtig retning, så vinene nu og flager med de grønne symboler for økologi.
Producent
Løgismose har samarbejdet med den charmerende Roselyne Gavoty i mere end 30 år, og vinene fra Domaine Gavoty har indvarslet utallige somre for os.
I starten var Roselyne en ganske ung kvinde, og hendes forældre sad stadig ved roret på denne typiske og charmerende provencalske vingård, der ligger i behagelig afstand fra de hurtige biler, der sidder fast i trafikpropperne sammen med jetsætterne nede på den provencalske Riviera.
Siden 1985 er det imidlertid Roselyne Gavoty, der har tegnet stedet først som vinmager og fra 2001 også som manager, og med sikker hånd har hun sammen med sin mand Hervé udviklet domænets arbejde i vinmarkerne, og forfinet det druemateriale, der høstes, således at husets vine aldrig har smagt bedre end nu.
Roseline er en af de varmeste fortalere for de "elegante roséer", og derfor kræver hun med egne ord, at hendes vine har "finesse og personlighed samt en god balance mellem syre og alkohol, således at smagen på en gang opleves blid, rund og livlig, og således at aromaerne bliver hængende i munden".
Det er ambitiøst, men Roselyne Gavoty har noget at have ambitionerne i, og som Christian Grønlykke skrev for nogle år siden så ”bringer hendes vine glade minder frem om alle de gode ture, solen, lyset og lavendlerne, således at man pludselig forstår hvorfor 75 % af al vin fra Provence naturligvis skal være rosé!”
Domaine Gavoty kan dateres tilbage til 1806 hvor Philémon Gavoty købte ejendommen og Roselyne Gavoty er dermed i lige linje den 8. generation som holder fanen højt, og det er noget af en sjældenhed i det 21. århundrede.
Du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Oprindelse
Region
Provence ligger i det syd-østlige hjørne af Frankrig og ingen af områdets vinmarker ligger mere end 56 km fra Middelhavet. Det lune og tørre klima i kombination med Mistralvinden fra nord giver gode forhold for druemodning uden nævneværdige problemer med råd. Mere end 70% af produktionen udgøres af rosévin, hvoraf det meste kommer fra de to store appellationer, Cotes de Provence og Coteaux d'Aix-en-Provence. Til rosé bruges særligt Grenache, Carignan og Syrah, men også grønne sorter som Vermentino og Grenache Blanc. Provence rummer også en håndfuld mindre appellationer, hvoraf den mest kendte, Bandol, er særlig anerkendt for kraftfulde rødvine på Mouvedre.Distrikt
Cotes de Provence ligger i Frankrigs sydøstlige hjørne i regionen Provence. Med sine godt 20.000 ha er det regionen største appellation, og både rød, hvid og rosévin må produceres. Ca 85% udgøres dog af rosévin lavet på Grenache, Syrah, Mouvedre og Cinsault samt den provencalske sort Tibouren. Rosévinene er typisk meget lyse og lavet med kort udblødning af skallerne, så de får den karakteristiske snert af lyserød, man forbinder med Provence rosé.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter