Trøffelkugler

I konditoriet er begejstringen for trøfler også at finde hvilket er resulteret i denne opskrift på uimodståelige, søde trøfler med masser af fløde, chokolade af høj kvalitet og prikken over i'et – salt med hvid trøffel! Nyd dem til en god kop kaffe i utide, på juledagenes konfektfad eller som et luksuriøst sødt indslag nytårsaften.

SÅDAN GØR DU

Trøffel

  1. Bring fløde, smør og sirup i kog i en lille kasserolle. Hæld flødemassen over chokoladen, lad den stå 2-3 minutter og rør herefter i massen til den er ensartet. Sæt på køl natten over, rul den herefter til kugler og stil dem tilbage på køl.

Chokoladetemperering

  1. Smelt 3/4 af den mørke chokolade over over vandbad og tag den af varmen. Hak resten af chokoladen og vend den i den smeltede chokolade. Køl ned til 32 °C og vend den forsigtigt undervejs.
  2. Tjek om chokoladen er tempereret ved at lave en lille prøve på en palet – hvis chokoladen størkner og ikke har striber, er den tempereret som den skal.

Samling

Tag lidt chokolade i hænderne og rul kuglerne i dem. På den måde får de et tyndt og fint chokoladelag. Læg kuglerne på bagepapir og drys en smule trøffelsalt på kuglerne inden chokoladen sætter sig. Opbevar trøffelkuglerne på køl.

 

­

Find flere opskrifter med konfekt