• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Torskerillette

 med agurk og rugbrød

4 PERSONER

INGREDIENSER

TORSKERILLETTE

200 g torskefilet med skind
2 g salt
100 g agurk
1 spsk cremefraiche
2 tsk sød sennep
2 stilke finthakket dild
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber

GARNITURE

50 g valnødder
1 spsk olivenolie
2 skiver rugbrød med
kerner
1 spsk smør
8 agurkestrimler skåret med 
tyndskræller
1 par ærteskud
1 par klip karse
salt og friskkværnet peber

SÅDAN LAVER DU TORSKERILLETTE:

Kom torskefileten i et ildfast fad, krydr med salt og bag fisken i en forvarmet ovn ved 100 grader i ca. 15 minutter. Torsken er en meget sart fisk og bliver let tør, hvis den bliver bagt for længe. Den skal blot netop være glasklar i kernen. Snit agurken i små tern, kom ternene i en skål og rør dem sammen med cremefraiche og sød sennep. Træk skindet af torsken og vend kødet i cremen. Smag til med dild, citronsaft, salt og peber.

GARNITURE:

Dryp valnødderne med olivenolie og krydr med salt. Bag nødderne sprøde i en forvarmet ovn ved 150 grader i ca. 15 minutter.  Skær rugbrødet i bjælker og steg dem sprøde på panden i lidt smør. Anret rilletten i små skåle med agurkestrimler, valnødderne, rugbrødet og urterne.

Frisk Fisk!

Nu kan du bestille frisk fisk hos Løgismose - leveret direkte fra fiskeauktionen i Hanstholm. Hver uge udvælger vi sæsonens fisk, som du kan bestille online og afhente i butikken.

Bestil her