30/3/2021
|
Magasin 3 2022
Tomatiseret muslingesuppe
Du kender måske moules marineres og moules frites – men har du prøvet at sætte blåmuslinger i tomatiseret selskab? Hvis ikke, kan vi anbefale at kaste dig ud i opskriften her på en frisk og afrundet tomatiseret suppe med blåmuslinger hvor de kødfulde muslinger møder søde tomater og masser af olivenolie i en suppe, som afsluttes med oliemættet brød og semidried tomater af højeste kvalitet. Føl dig ganske godt til rette med en skålfuld muslingesuppe og et køligt glas Vinho Verde – forudsætningerne for velbehag bliver ikke bedre!
Ingredienser
- 600 g modne, friske tomater
- 2 fed hvidløg
- 1 cm rød chili
- 1½ dl olivenolie
- 1 kg blåmuslinger
- 1 dl hvidvin , alternativt rosévin
- 1 finthakket løg
- Lidt frisk rosmarin
- Lidt frisk timian
- 2 skiver frisk landbrød , plukket i store stykker
- Olivenolie , til at stege brød i
- 1 håndfuld bredbladet persille , hakket groft
- 4 spsk semi-soltørrede tomater , (gerne fra Cascina San Giovanni)
Sådan gør du
Step 1.
Halvér tomaterne og pil hvidløgene og kom det i en gryde med chili. Tilsæt olivenolie og stil det på blusset ved svag varme og lad det småsimre i ca. 20 minutter, uden at det koger.
Step 2.
Gør imens alt klar til muslinger. Skrub muslingerne mod hinanden i køkkenvasken, og kassér evt. muslinger, som er gået i stykker eller ikke lukker sig. Varm lidt olie i en tykbundet gryde.
Step 3.
Tilsæt muslinger, løg, hvidløg og krydderurter. Sautér det hele ved høj temperatur under låg. Når muslingekødet er fast og nemt løsner sig fra skallen er de færdige – regn ca. med. 3-4 minutter.
Step 4.
Tag muslingerne op ved hjælp af en hulske, og lad dem afkøle let inden muslingekødet pilles ud. Væden hældes til blandingen med tomater, som derefter blendes og sies. Smag til med salt, peber og evt. citronsaft. Steg brødstykker gyldne i olivenolie ved moderat temperatur og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Step 5.
Anret semidried tomater og muslingekødet i dybe, varme tallerkener og hæld suppen over. Drys med sprødstegt brød og hakket persille og dryp eventuelt med god olivenolie.
Andre forslag
Klassisk paella
En sommerlig paella, som bygger på klassiske spanske tilberedningsmetoder, men som tilføjes et no...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Saltimbocca på kylling og Ajo Blanco
Nyfortolkning af klassisk saltimbocca med Løgismose kylling, salvie og lufttørret skinke – rullet...
Kold majssuppe
En frisk, kold og raffineret majssuppe klar på kun få minutter, med en sødlig smag af majs samt f...
Tomatsalat med grillede nektariner og sardiner
En smuk sommersalat, der altid hitter – til både aperitiffen og grillmaden.
Umuts saftige kyllingespyd med Løgismose kylling
Kom med Umut til grillaften, og få hans opskrift på saftige kyllingepryd af Løgismose kylli...
Sommerens grillmarinader
Maden til sommerens fejringer og runde fødselsdage med mange mennesker i alle aldersgrupper behøv...
Grillet multe
Multen lever sydpå om vinteren, men svømmer op til os i maj og bliver her til august.
Har ...