Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Tilbehør til østers

INGREDIENSER

Råsyltede tyttebær med røget bacon

100 g friske eller frosne tyttebær
50 g sukker
50 g røget bacon

Citrus med soja og ingefær 

1 grape
1 blodappelsin
1 lime
1 tsk revet ingefær
1 spsk fintsnittet purløg
1 tsk soya

Gelé på Limfjords Porter og sprød rugbrødsknas

1 Limfjords Porter fra Thisted Bryghus
4 blade husblas
2 skiver rugbrød
1 spsk smør
1 spsk fintsnittet estragon
salt

Champagne-granité  

1⁄2 dl vand
200 g sukker
skal af 1 økologisk citron
1 flaske champagne
saft af
1⁄2 citron

SÅDAN GØR DU:

Råsyltede tyttebær med røget bacon

Drys tyttebær med sukker og lad dem trække tildækket i 1-2 døgn på køkkenbordet. Skær bacon i tern, steg dem sprøde og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Vend lige inden servering de sprøde bacontern sammen med tyttebærrene.

Citrus med soja og ingefær 

Skræl citrusfrugterne, skær dem i fileter og i små tern. Vend dem sammen med de øvrige ingredienser.

Gelé på Limfjords Porter og sprød rugbrødsknas

Kom porteren i en gryde, lad den koge op og tag den derefter af blusset. Udblød husblas i koldt vand, knug overskydende vand fra, smelt den i den varme porter og stil på køl. Pres geléen igennem en sigte, når den er helt kold, så den danner en ”broken gel”. Skær rugbrødet i små tern og rist dem sprøde i smør. Læg dem på lidt køkkenrulle til afkøling. Lige inden servering vendes ingredienserne sammen.

Champagne-granité

Varm vand, sukker og citronskal i en kasserolle, til sukkeret smelter. Lad væsken køle af, tilsæt champagnen og smag til med citronsaft. Hæld i en skål og stil den i fryseren til dagen efter. Riv granitéen med en gaffel og server straks.