1/1/1970 |
Thildes tiramisu
Ingredienser
- 4 stk æggeblommer
- 6 stk æggehvider
- 75 g muscovadosukker
- 1 stk vaniljestang
- 500 g mascarpone
- ½ dl amaretto
- ½ dl marsala dolce
- 1 pakke ladyfingers
- 3 dl stærk kaffe eller espressokaffe
- Lidt kakaopulver
Sådan gør du
Step 1.
Lav kaffen og lad den afkøle. Pisk æggeblommerne godt med sukker og vaniljekorn. Der skal piskes grundigt, så æggesnapsen bliver lys og luftig. Pisk mascarpone og Marsala i ved lav hastighed. Pisk hviderne langsomt til skum med en knivspids salt og vend dem forsigtigt med æggeblomme- og mascarpone-massen. Vær omhyggelig med at bevare luftigheden. I den ønskede form, f.eks. et aflangt fad eller portions-glas, bygges kagen op fra bunden. Start med et lag ladyfingers, der hurtigt vendes i kaffen. Det er vigtigt, de ikke bliver gennemvædede, da kagen så bliver for smattet. Man kan også stænke dem med kaffe, hvis man ønsker kagen mere fast.
Step 2.
Når hele laget er lagt, stænkes med amaretto. Vil man have ekstra styrke, kan der også stænkes lidt cognac eller brandy. Herefter lægges et lag creme og derpå endnu et lag ladyfingers ud fra samme fremgangsmåde som første lag. Kagen afsluttes med et lag creme. Efter at kagen har hvilet på køl og umiddelbart inden servering, drysses kakaopulver på, gennem en sigte.Server tiramisuen med et køligt glas marsala.
Andre forslag
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokke...
Jordbærtrifli med hvid chokoladecreme, basilikum og knas
Sødmefyldte jordbær, cremet fløde og kammerjunkere...