• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Tatar med vagtel-spejlæg

og frisk trøffel, hvis humør og pengepung tillader det

INGREDIENSER TIL 4 PERSONER

600 g afpudset okseinderlår skrabet eller skåret i fine tern
1⁄2 dl god olivenolie
Salt og friskkværnet peber 

4 vagtelæg

Smør til stegning

Frisk trøffel

SÅDAN LAVER DU TATAR

Læg inderlåret i fryseren i ca. 1 time og skrab derefter tynde flager af kødet med en skarp kniv. Alternativt kan kødet hakkes på det fineste blad i kødhakkeren. Rør kødet med olivenolie inden servering og smag til med salt og peber. Kom smør på en varm pande, lad det bruse af og steg hurtigt 4 spejlæg af vagtelæggene, blommen må gerne være cremet ved servering. Servér din tatar med et spejlæg på toppen og friskhøvlet trøffel i den mængde din revisor tillader.

Ønsker du at servere lidt tilbehør til din tatar kan vi anbefale sprøde kartoffelchips med trøffel og en let salat af frisee-salat, vendt i en klassisk vinaigrette. 

LAD DIG INSPIRERE AF ANDRE GODE OPSKRIFTER