• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Svampetoast med røget andebryst

Snack til 2 personer

Det er svært at komme udenom en svampetoast, når kurven er fyldt med svampe. Vores kok, Magnus, topper serveringen med tørret andebryst, og det må siges at kunne noget. Undlad at spare på de bitre salater, som er vigtige for modspillet til de røgede og fede smage.

Gastronomisk udvikler & kok Magnus Sonne | 1. september 2021 | Nr. 7 2021

Ingredienser

 • 300-400 g blandede svampe

• 2 skiver daggammelt surdejsbrød

• 6 skiver røget andebryst

• Bitre salater (f.eks. radicchio eller frisée-salat)

• 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket

• 2 fed hvidløg

• 1-2 spsk Løgismose smør

Løgismose Salsa Verde

Svampetoast med røget andebryst

SÅDAN GØR DU

1. Rens og halvér svampene og steg dem i olivenolie ca. 5 minutter ved middelvarme, sammen med 2 knuste fed hvidløg.

2. Drys olie på brødet, og grill, rist eller steg det sprødt. Vask og klargør salaterne imens.

3. Tilsæt smør samt hakket bredbladet persille til svampene, og vend det hele sammen, indtil smørret er smeltet.

4. Anret svampe-blandingen og rigelig radicchio eller frisée-salat på brødet. Fordel skiver af røget andebryst, og top til sidst med Salsa Verde.

­

Flere opskrifter med svampe

Tag med på skattejagt i skovbunden

Læs mere

Sådan renser du dine svampe

Læs guiden