• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Svampet chokolade-kastanjekage

INGREDIENSER

112 g smeltet mørk chokolade
(Eksempelvis Valhrona Manjari 64%)
90 g smør (smeltet til ca. 65 g brunet smør)
218 g kastanjepuré (kan købes på dåse i velassorterede supermarkeder eller laves selv)
60 g æggeblomme
60 g kogte kastanjer
1 spsk rom
40 g sukker
120 g æggehvider
1 knivspids salt

Smurt springform 18-20 cm i diameter

Sådan laver du chokolade-kastanjekage

Brun smørret i en kasserolle til det har en fin nøddebrun farve. Vej 65 g af, og bland det med den smeltede chokolade, rom og kastanjepuré. Tilsæt herefter æggeblommerne under omrøring. Pisk æggehviderne stive med sukker og salt i en skål for sig. Fold de to masser sammen og tilsæt de hakkede, kogte kastanjer.

Fordel massen i en smurt springform så den får en jævn overflade. Bag kagen i ovnen ved 175 °C i ca. 20-25 min. Tjek om kagen er færdigbagt ved at stikke en kniv eller træpind i kagen – sidder der bagt, men fugtig kage tilbage, når den trækkes op, er den lige, som den skal være.