Stikkelsbærgrød

OPSKRIFT TIL 4 PERSONER

Fløjlsblød stikkelsbærgrød med let - pisket flødeskum. Er der hedebølge over sommerlandet, kan grøden serveres med en kugle mælkeis i stedet.

   Uanset om du bruger grønne eller røde stikkelsbær, vil din grød altid blive rød. Du kan vælge at blande stikkelsbær med andre bær.

Konditor og fagekspert Yann Valade-Amland | 1. juli 2022 | Nr. 4

INGREDIENSER

• 900 g stikkelsbær

• 2 dl vand

• 100 g sukker

• 1 tsk. vaniljesukker eller 1 vaniljestang

• 3 tsk. kartoffelmel

dessert med stikkelsbær

SÅDAN GØR DU

1. Hæld vand i en gryde. Tilsæt stikkelsbær, når vandet koger. Kog op.

2. Blend stikkelsbærrene til en puré, når de er møre.

3. Kog stikkelsbærmosen op, tilsæt sukker samt vanilje og lad den koge i et par minutter.

4. Rør kartoffelstivelsen ud i lidt koldt vand. Hæld blandingen over i stikkelsbærgrøden under omrøring. Lad stikkelsbærgrøden koge i yderligere 4-5 minutter ved svag varme.

5. Sæt den i køleskabet til næste dag og servér med mælk eller letpisket fløde.

TIP: Pisk kun fløden helt let, så den kan pyntes sirligt over grøden.

 

STIKKELSBÆR

Alle elsker jo stikkelsbær - gør de ikke?

Læs artiklen