28/2/2021 | Magasin 2 2021
Stegte kalvebrisler med artiskokker og svampe i sauce Barigoule
Kalvebrisler er små kirtler i kalvens hals og (desværre) er denne variant af indmad for mange en ganske overset spise. Brislerne er dog en anerkendt delikatesse og særligt i Frankrig hyldes de let sødmefulde brisler i gastronomien. Brisler kan være en smule svære at få fat i, i Danmark, men bør kunne bestilles hos velassorterede slagtere. Nyd brislerne i denne ret hvor de får selskab af svampe og artiskokker i den klassiske franske Barigoule-sauce og sæt dertil et glas portugisisk vin og nyd en symfoni af store smage i smuk forening.
Ingredienser
- 1000 g kalvebrisler
- 4 stk artiskokker
- 250 g blandet svampe
- 4 hele gulerødder
- 1 dl tør hvidvin
- 2 dl kraftig hønsefond
- 1 stk citron
- 2 hele skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1 kvist timian
- 1 stk laurbærblad
- 1 bundt persille
- Olivenolie til stegning
- Løgismose smør til stegning
- Salt og peber
Sådan gør du
Step 1.
Blanchér kalvebrislerne i letsaltet vand og fjern herefter hinder og sener. Skær brislerne i passende stykker og læg dem til side.
Step 2.
Skræl artiskokkerne for de stive blade, del dem i passende stykker og opbevar dem i vand tilsat citronsaft/eddike, så de ikke bliver sorte før tilberedning.
Step 3.
Del svampe og gulerødder i passende stykker og hak skalotteløg og hvidløg.
Step 4.
Steg artiskokker, svampe og gulerødder i olivenolie. Efter 3 min tilsættes skalotteløg, hvidløg, timian og laurbærblad, steg med i ca. 1 min.
Step 5.
Kog panden af med hvidvin og reducer til det halve, tilsæt herefter hønsefond og tilbered grøntsagerne færdig. Ved servering tilsættes rigeligt hakket persille og smag til med citronsaft, salt og peber.
Step 6.
Steg kalvebrislerne sprøde i en blanding af smør og olivenolie, hele hvidløg og timiankviste. Krydr med rigeligt salt og peber før servering. Tilsæt brislerne til grøntsagerne i saucen og servér.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges mv.
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...
Forårspizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld foråret med fynsk ostehåndværk