Stegt julesild i eddikelage

OPSKRIFT TIL 8 PERSONER

Julefrokostbordet er, når det er bedst, et herligt sammensurium af sødt, salt, surt, fedt, røget, marineret, stegt, kogt og råt, og hvis det hele ikke blev serveret i én pærevælling, ville en sommelier givet kunne præstere en spændende vinmenu, som med en 6-8 indslag matchede de forskellige smage. Men det handler også om tryghed og traditioner, så når det trækker op til julefrokost, giver vi vores sommelier en fridag, skyder genvej og klarer os med øl og snaps til resten!

Gastronomisk udvikler & kok Magnus Sonne | 1. november 2021 | Nr. 9 2021

INGREDIENSER

• 8 ferske sildefileter  
• 8 tsk. grov sennep 
• 8 tsk. friskhakket dild 
• 8 tsk. friskhakket persille 
Løgismose Rugmel til panering 
• Salt og peber  
• Olie og smør til stegning 

Eddikelage

• 3,5 dl eddike 
• 3 dl rørsukker 
• 0,5 dl vand 
• 1 spsk. hel allehånde 
• 1 tsk. sorte peberkorn 
• 1 spsk. korianderfrø 
• 1 kanelstang 
• 10 laurbærblade 
• 1 lille tsk. tørret chili 
• 3 store løg i skiver

 

stegte julesild

­

FLERE OPSKRIFTER TIL FROKOSTBORDET
FLERE OPSKRIFTER TIL FROKOSTBORDET
FLERE OPSKRIFTER TIL FROKOSTBORDET

­

SÅDAN GØR DU

  1. Kog eddike, sukker og vand op og tilsæt krydderier, og lad det simre sammen i 2-3 min.  
  2. Sluk for varmen og kom løgene i lagen. Lad lagen falde til stuetemperatur, inden sildene tilsættes. 
  3. Klip finnerne af sildene uden at klippe ned i kødet. Krydr fileterne med salt og peber og kom en tsk. sennep, dild og persille i hver sild. 
  4. Fold fileterne på tværs og vend dem i rugmel, inden de steges sprøde i olie og smør. 
  5. Dup sildene fri for smør og kom dem i den stuetempererede lage.  
  6. Lad dem stå – gerne et døgn og mere … hvis du kan. 

 

­

Flere opskrifter til frokostbordet