Sommermarmelade
Lad smagen af sommer vare hele året med denne sommermarmelade med røde bær og rabarber. '
Sherry-eddiken bidrager med en fin syre, som klæder sødmen og det hele resulterer i en marmelade, du muligvis bør lave dobbeltportion af; den har det med at forsvinde førend sommeren er forbi.
Gastronomisk udvikler & kok Magnus Sonne | 01. juli 2021 | Nr. 06 2021
INGREDIENSER
• 500 g rabarber
• 250-300 g sukker
• 300 g jordbær
• 1 spsk sherry-eddike
• 1 spsk vand

SÅDAN GØR DU
1. Skyl rabarber og bær og skær i mindre stykker.
2. Kom i en gryde med stor diameter med resten af ingredienserne og kog op.
3. Lad marmeladen småkoge til konsistensen er tyknet, ca. 10 minutter og lad den derefter køle ned.
4. Hæld på skoldede marmeladeglas og opbevar på køl.

OPSKRIFT PÅ HINDBÆR-SNAPS
Vores kok Magnus sender med opskriften her kærlige tanker til sin sylte-veninde Anne Grethe fra Bornholm. Læs opskriften og historien bag