• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Sandart med kartoffel-gratin & tomat- & løgkompot

Sandarten er muligvis en af de bedste spisefisk fra ferskvandet. Den er i familie med aborren og er udpræget rovfrisk, der ernærer sig ved at æde andre fisk. Det er den eneste ferskvandsfisk, der sværmer om sine æg, før de klækkes. Herefter bevogter hannen ungerne, mens hunnen finder føde. Servér sandart med fuldfed kartoffelgratin og syrlig tomatkompot til et køligt glas af Godello fra Gancedo og føl dig hensat til en lun sommeraften under spanske himmelstrøg.

Opskrift til 4 personer

INGREDIENSER

1 sandart på omkring 1 kg
600 g gode tomater, skåret i små tern
50 g tomatpuré
1 stort løg, i tern
4 fed hvidløg, knust
25 g sukker
1 bdt sølvbeder eller 8-10 stængler
50 g smør
1⁄2 dl god olivenolie
1-2 spsk balsamico
3 bagekartofler
5 kviste timian
2 dl piske øde
Salt
Peber
Vindruekerneolie og en klat smør til stegning

Sådan laver du sandart med kartoffel-gratin

GRATIN: Vask kartoflerne og skær dem i tynde skive, gerne på et mandolinjern. Sautér halvdelen af løgene og hvidløgene i smør ved middelvarme til de bliver klare uden at tage farve. Tilsæt de små blade fra timiankvistene sammen med øde og lad det reducere til en fjerdedel. Smag til med salt og peber. Smør en ramekin eller et lille ildfast fad. Læg først et lag kar- to er, fint taglagt, hæld en smule af flødesaucen over og læg endnu et lag kartofler. Fordel resten af flødesaucen på toppen og bag gratinen ved 150 °C i ca. 45 minutter. Stik en lille kniv i gratinen – når der ikke er modstand, er gratinen færdig.

KOMPOT: Sautér resten af løgene og hvidløgene i en tykbundet gryde med lidt olivenolie ved svag varme. Tilsæt 500 g tomater, tomatpuré og sukker, og lad det koge ind ved svag varme, til en fast kompot, som ikke må løbe. Smag til med salt og evt. lidt mere sukker – den må godt være lidt sødlig. Pluk sølvbede- bladene af stilken og skyl dem godt, dup dem tørre med lidt køkkenrulle.

SANDART: Skær fileterne i en passende størrelse og steg dem i vindruekerneolie på en varm pande, med skindsiden nedad. Fileten kommer til at løfte sig lidt fra panden, så hold den ned med en palet, indtil den giver op. Steg først på den ene side i 3 minutter, smid en klat smør på panden, vend fileten og steg yderligere 3 minutter. Tag fisken af panden, og vend sølvbede- bladene hurtigt på panden efterfølgende, blot til de falder sammen. Smag til med salt og peber.

VINAIGRETTE: Rør vinaigretten af de sidste 100 g tomater skåret i små tern, olivenolie, balsamico, salt og peber.

Anret sandarten ovenpå et par gavmilde skefulde tomatkompot og bedeblade og servér med kartoffelgratinen til.