• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Salte vafler med parmaskinke og italiensk tapenade

Du kender dem fra det søde køkken, hvor de serveres med puddersukker og solbærmarmelade – disse serveres som aperitif og nydes med et glas perlende Diebolt. Vi har valgt at toppe vaflerne med parmaskinke af god kvalitet og tapenade fra Cascina San Giovanni, men du må gerne snuppe idéen  og toppe med lige det, du har lyst til…  Så længe vaflerne nydes med Champagne!

OPSKRIFT TIL 4 PERSONER

INGREDIENSER

  • 100 g smør
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl boghvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 2 æg
  • 4 dl sødmælk
  • 60 g parmaskinke
  • Tapenader fra Cascina San Giovanni, grøn og sort
  • Rosmarin til pynt
  • Peberfrugt til pynt

SÅDAN GØR DU

Smelt smørret og lad det køle lidt af. Bland bogog hvedemel samt bagepulver sammen i en skål. Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør dejen helt glat vha. af et piskeris. Pisk æggene med salt indtil de har en let cremet konsistens og vend dem i dejen. Kom det afkølede smeltede smør i lidt ad gangen. Rør dejen glat. Bag vaflerne på et varmt vaffeljern med lidt smør i jernet for hver portion. Når vaflerne er færdigbagte, top med tapenade, lidt parmaskine og pynt med rosmarin og peberfrugt.