1/1/1970 |
Salade niçoise
Denne provencalske klassiker taler næsten for sig selv – og dog. For når man laver noget, der er så relativt simpelt, er det ekstremt vigtigt, at de enkelte råvarer er superfriske og af ypperste kvalitet. Lad være med at springe over, hvor gærdet er lavest og ty til dåsetun og hårdkogte æg. Det kan bruges til så mange andre ting bare ikke Salade Niçoise.
Ingredienser
- Tun
- 400 g tunfilet
- Salt og friskkværnet peber
- Salat
- 10 stk fynske vagtelæg
- 1 spsk eddike
- 100 g grønne bønner
- 10 stk små kogte nye danske kartofler
- 4 håndfulde mesclun salat (spæd blandet salat)
- 2 spsk kapers
- 1 håndfuld niçoise oliven
- 10 stk ansjosfileter
- Vinaigrette
- 1 stk skalotteløg
- 1 spsk kapers
- 1 spsk cornichoner
- ½ bundt bredbladet persille
- ½ bundt kørvel
- 1 stk hårdkogt æg
- 2½ dl ekstra jomfruolivenolie
- 1 stk citron skal herfra
- Salt og friskkværnet peber
- Pynt
- Lidt krydderurter, f.eks. kørvel brøndkarse eller rød skovsyre
Sådan gør du
Tun
Step 1. Skær tunen ud i kvadrater på størrelse med en tændstikæske, krydr med salt og peber og steg dem kort på grillen eller på en grillpande. Pas på, at de ikke får for meget, ca. 1 minut på hver side er nok, da det er vigtigt, at fisken stadig er rød i midten.
Salat
Step 1. Pochér vagtelæggene i en gryde med letsaltet vand tilsat eddike. Den nemmeste måde at gøre dette på, er at piske vandet rundt med et piskeris, til der danner sig en spiral. Læg et udslået æg i midten af spiralen og ved hjælp af vandets rotation vil hviden samle sig omkring ægget. Hvis du hører til de mere øvede udi kunsten at pochere, kan du tilberede flere æg ad gangen. Vagtelæggene skal pocheres i et par minutter. Nip enderne af de grønne bønner og blancher dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 1-2 minutter, så de stadig har masser af bid. Hæld vandet fra og afkøl straks bønnerne i isvand. Del bønnerne på langs og skær kartoflerne i kvarter eller i skiver. Vask og slyng salaten.
Vinaigrette
Step 1. Start med at snitte skalotteløgene, kapers og cornichons i fine tern og kom det i en skål. Hak herefter persille og kørvel helt fint og kom dem i skålen. Læg en sigte over skålen og pres det hårdkogte æg igennem. Rør skålens indhold sammen og tilsæt olivenolien. Smag til med citronskal og saft samt salt og peber.
Step 2. Anret salaten i tallerkner eller på et stort fad. Start med at lægge salaten i bunden og læg herefter den grillede tun, bønner, kartofler, oliven, kapers og ansjosfileter ovenpå. Hæld vinaigretten på lige inden servering og pynt til sidst med krydderurter. Du kan spise salaten alene eller sammen med et stykke godt brød eller sprøde brødcroutoner.
Andre forslag
Bagt rødspættefilet med ramsløgscrust og små nye kartofler
Rødspætten er i sæson hele året, men siges at smage særligt godt i sommerhalvåret. Dækket m...
Dampet havørred, citronmayo og grillet citron
Duften af grill og smagen af friskfanget havørred er essensen af dansk forår – og så er det tilme...
Ceviche af kulmule med lime og tomatsymfoni
Ceviche stammer fra Peru og er rå fisk og skaldyr marineret i citrus, der mørner fisken. Her komb...
Kærnemælks marinerede chicken wings med forårsgrønt og rygeostdressing
Skal måltidet smage af frihed?
Hvide asparges med pocheret æg, røget makrel og sauce viergé
Nuvel er asparges med friskpillede rejer og sauce ...
Forårspizza med rygeostcreme, asparges og pancetta
Fyld foråret med fynsk ostehåndværk
Sprødstegt kyllingesteak med grønne asparges
Brændenælder er ikke bare ukrudt, når de vokser vildt forår og sommer i skove og haver. Urten kan...
Rødvinsbraiserede oksekæber med solbærglaserede rødbeder
Glædes du ved vinterens grove grøntsager og retter, der har taget tid at tilberede, og som har få...