• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Rom-braiserede ananas

Med kokosis

Tilbage i tiden var de eksotiske frugter som ananas og kokos forbundet med en vis grad af luksus og forbeholdt de få at nyde. I dag er det heldigvis ikke tilfældet. De eksotiske frugter kan findes i rigt omfang i de fleste supermarkeder. 

 

4 PERSONER

INGREDIENSER

ANANAS
2 ananas
500 g rørsukker
1⁄2 dl vand
1⁄2 dl mørk rom
1 stang kanel
1 stang vanilje
3 stjerneanis

KOKOSIS
1 vaniljestang
5 dl sødmælk
2 1⁄2 dl kokosmælk
125 g sukker
125 g pasteuriserede æggeblommer
saft og skal af 1 økologisk
lime

SÅDAN BRAISERE DU ANANAS

ANANAS: Skræl ananas og skær dem i kvarter, fjern stokken og del hvert stykke i fire dele. Kog de resterende ingredienser i en gryde og lad sukkerlagen simre i et par minutter. Grill ananasstykkerne på en grillpande, så de får et flot mønster.

Læg derefter ananasstykkerne i sukkerlagen, tag gryden af blusset og stil den til afkøling på køkkenbordet. Opbevar på køl.

KOKOSIS: Flæk vaniljestangen. Kog mælk, kokosmælk, vaniljestang og halvdelen af sukkeret op i en gryde. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med resten af sukkeret og tilsæt stille og roligt den kogende masse, mens du rører godt rundt.

Hæld massen tilbage i gryden og varm den op til 67 grader, inden den sigtes, afkøles og køres på ismaskinen. Alternativt kan du komme isen i fryseren, men resultatet bliver ikke helt det samme.

Læg et par ananasstykker på en tallerken eller i en lille skål. Kom en kugle kokosis ovenpå og hæld lidt af ananaslagen udover.

 

 

  Spar tid! Find flere dejlige gourmet-is fra Jacob & Jakob i vores Gourmetsupermarked på Nordre Toldbod

Find flere opskrifter

Desserter