• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Riz au lait

4 PERSONER

INGREDIENSER

KARAMELSAUCE
3 dl fløde
1 dl brun farin
1 dl ahornsirup
korn af
1⁄2 vaniljestang
50 g smør

RIZ AU LAIT
150 g grødris
1 l sødmælk
1⁄2 tsk salt
1⁄2 vaniljestang
120 g sukker
1
1⁄2 dl æggeblomme
120 g grofthakkede ristede
mandler
1⁄2 dl fløde
2 spsk Grand Marnier

PYNT
1 lille håndfuld ristede mandler
evt. lidt grønt, f.eks. citronmelisse eller verbena

SÅDAN GØR DU:

KARAMELSAUCE: Kom alle ingredienserne, på nær smør, i en kasserolle og kog ind ved jævn varme, til saucen begynder at tykne.

Tag kasserollen af komfuret og lad saucen køle lidt af, inden smørret monteres i. Stil derefter på køl.

RIZ AU LAIT: Skyl risene under koldt vand og kog dem møre i en kasserolle med mælk, salt og vaniljekorn. Husk at koge stangen med.

Pisk sukker og æggeblomme til en lys og luftig skum.

Når risene er møre, vendes æggemassen i kasserollen sammen med de ristede mandler og koges hurtigt op. Tag risene af blusset, hæld den kolde fløde i under omrøring og smag til med Grand Marnier.

Kom risene i portionsskåle og anret med karamelsaucen på toppen. Pynt gerne med lidt ristede mandler og grønne urter.