Ribeye steak
Med glaseret rødbede og ristede morkler
Okseribeyen er en af de mest eftertragtede udskæringer til en saftig steak. En af årsagerne er den kraftige fedtmarmorering, der giver en saftig, mør og smagfuld spiseoplevelse. I denne opskrift serverer vi det flotte stykke kød med glaserede rødbeder og smørristede morkler. Morkler er en fantastiske spisesvamp, som understreger kødets dybe umaminoter og tilføjer krydrede noter af nødder, skovbund og endda trøffel.
INGREDIENSER
500 g ribeye steaks
500 g rødbede, skrællet
20 gram sukker
½ dl eddike
200 g rosenkålsblade
50 g smør
4 små skalotteløg, pillet og skåret i kvarte
100 g friske morkler, renset og skåret i skiver på langs
1 bundt tallerkensmækker

SÅDAN TILBEREDES RIBEYE STEAK OG TILBEHØRET:
Pres halvdelen af rødbederne til saft, resten skæres i mindre, rustikke stykker og koges i saften med sukker og eddike, til de er møre og rødbedesaften er reduceret ind.
Ribey krydres og steges til ønsket stegegrad, inden den er stegt helt færdig tilsættes 25 g smør, løg og morkler som, steges med de sidste par minutter. Imens ribeyen hviler, dampes kålen i 1 minut i en kasserolle med de sidste 25g smør.
Skær ribeyen i steaks, anret med løg, morkler og smørret fra panden. Kål og rødbede arrangeres ved siden af kødet og masser af tallerkensmækker på toppen.
FIND FRISKE MORKLER i gourmetsupermarkedet på Nordre Toldbod når udbuddet tillader det! Følg med på Facebook og hold dig opdateret
Morkler derfor er de så eftertragtede
Morklen er en af verdens mest ypperlige svampe – og det med rette!
Læs mere