• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Rådyr med kvædepuré, timiansauce, grønkål & sauterede skalotteløg

Når der skal kræses ekstra for efterårsmiddagen, kan vi anbefale at tage vildtudskæringer med i køkkenet og servere i selskab med sødmefuld kvædepuré og koncentreret timiansauce – i selskab med et glas Lafleur de Haute-Serre opnår du et match af de sjældent velsmagende.

Opskrift til 2 personer

INGREDIENSER

2 bøffer af rådyr, dådyr eller andet hårvildt 2 kvæder
1⁄4 liter piskefløde
4 skalotteløg
500 g grønkål, skyllet og plukket groft
400 ml demi glace eller kraftig reduceret kalve- eller oksesky
1 dl rødvin
1 bdt timian
4 fed hvidløg
2 gulerødder, vasket og snittet groft
1 løg, groft skåret
50 g smør
Lidt sukker
Vindruekerneolie

Sådan tilbereder du rådyr med kvædepuré, timiansauce og sauterede skalotteløg

KVÆDEPURÉ: Skræl kvæderne, fjern kernerne og skær kvæderne i både. Lad dem koge i 2 timer til de er godt møre, dræn dem herefter i en si og blend til en fin puré. Tilsæt øden mens du blender og smag til med salt og sukker. Varm puréen i en kasse- rolle ved svag varme lige inden servering.

SAUCE: Steg gulerødder, løg, 2 fed hvidløg og halvdelen af timianen i lidt olie, i en lille gryde til det får godt med farve uden at brænde på. Tilsæt vinen på og reducér ind til 1⁄4. Tilsæt demi glace og reducér yderligere ind til det halve. Sigt saucen igennem et skyllet klæde. Kog saucen op og pisk halvdelen af smørret i lige inden servering. Riv bladene af 2-3 kviste timian, tilsæt og smag saucen til med salt og peber.

SKALOTTELØG: Pil og halvér skalotteløgene og smør skærefladen med lidt olie. Læg dem på en pande ved middelvarme i ca. 5-6 minutter, de må godt brænde lidt på – sker det ikke efter 5 minutter, skru da op for varmen til de er godt mørke.

KØD: Steg kødet på en pande i 3-6 minutter, alt efter hvor rødt du ønsker det. Når der er ca. et par minutter igen tilsættes resten af smørret, samt timian og hvidløg. Tag kødet af varmen for at hvile. Sautér imens grønkålen hurtigt på panden og læg den herefter på fedtsugende papir. Skræl jordskokkerne og skræl ca. 16 fine strimler af dem.

Anrét på tallerkener med kvædepuré i bunden, derpå grønkål, et par skefulde sauce, skiver af kødet og afslutningsvis ringe af skalotteløgene.