31/1/2019 | Magasin 1 2019
Passionsfrugtmousse
Denne opskrift på fløjlsblød passionsfrugtmousse er fra vores dygtige konditor på Nordre Toldbod og én af de mest populære produkter i montren. Servér moussen i små patentglas.
Ingredienser
- 300 g Løgismose piskefløde
- 200 g puré af passionsfrugt (ca. 12 stk. passionfrugter)
- 6 g gelatine (ca. 3-4 blade husblas)
- 75 g sukker
- 75 g pasteuriseret æggeblommepulver
Sådan gør du
Step 1.
Pisk fløden til en let og luftig flødeskum.
Step 2.
Halver passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud i en si, placeret over en gryde. Pres saft og frugtkød gennem sien og sigt kernerne fra.
Step 3.
Lun passionsfrugtpuréen op i gryden. Udblød gelatinen/husblassen i koldt vand og smelt den i den lune puré. Lad puréen køle af til den er lunken.
Step 4.
Pisk æggeblomme og sukker hvidt og luftigt og vend den afkølede puré i æggemassen.
Step 5.
Fold herefter forsigtigt den piskede fløde med æggemassen, til den er ensartet, men den forbliver luftig. Fyld moussen på glas eller forme og lad den sætte sig i køleskabet i minimum en halv time. Hvis du bruger silikoneforme, bør moussen stå i fryseren natten over, for at du kan få den ud af formen.
Andre forslag
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender ...
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokke...
Jordbærtrifli med hvid chokoladecreme, basilikum og knas
Sødmefyldte jordbær, cremet fløde og kammerjunkere...