• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Pæretærte

4 Personer

Chefkonditor, Nynne Vedel Dyhrberg

INGREDIENSER

1 tærte, 18 cm i diameter:

Mørdej: (skal stå to timer i køleskab inden den rulles ud)
125 g smør
100 g flormelis
250 g hvedemel
1 æg

Mazarin: (laves dagen i forvejen)
1 æg
50 g marcipan
50 g sukker
50 g smør
25 g hasselnøddemel
50 g mel

Pynt:
2 pærer, helst fast sort, f.eks. Clara Frijs. Grofthakkede hasselnødder

Sådan laver du pæretærte

Mørdej:

Smørret skæres i tern.
På en røremaskine røres smørret med flormelis i kort tid. Tilsæt mel. Rør det godt sammen.
Tilsæt ægget ved lav hastighed. Rør blandingen til en homogen masse og sæt på køl i minimum 2 timer.
Rul dejen ud til ca. 3 mm tykkelse.

Mazarin:

Sukker og marcipan blendes sammen.
Ægget blendes i.
Smelt smør og blend i.
Hasselnøddemel og mel blendes i.

Tærte:

Tærteformen fores med mørdejen.
Smør et mazarinlag på ca. 1 cm i tærten og placér pærer skåret i tynde skiver i et fint mønster ovenpå og tryk let pærerne ned i mazarinmassen.
Drys afslutningsvis med hakkede hasselnødder og bag tærten ved 165 °C i 25-30 minutter eller til tærten er gylden på toppen.