OVERNIGHT OATS MED URTESUKKER
Går det nogle gange lidt for hurtigt om morgenen kan det være en stor hjælp at have morgenmaden stående klar i køleskabet. Prøv denne opskrift på overnight oats; havregrød som laves aftenen før. Her toppet med aromatisk urtesukker. Velbekomme!
INGREDIENSER TIL 4 PORTIONER
Til grød:
200 g havregryn
3 dl æblemost (eller vand hvis du vil ønsker grøden mindre sød)
3 dl sødmælk, kærnemælk eller et andet lignende mejeriprodukt efter ønske
Til topping:
1-2 æbler
En håndfuld nødder
2 spsk sukker
En håndfuld estragonblade (andre krydderurter som citronmelisse kan også bruges)

SÅDAN LAVER DU OVERNIGHT OATS
Dagen før: Bland havregryn med æblemost og sæt på køl.
På dagen: Bland mælk i grøden. Stød sukkeret sammen med urtebladene til en grøn sukker. Skær æblerne i mindre stykker. Rist og hak nødderne let. Drys herefter hele herligheden udover den rå grød.