• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

KYLLING MED CITRON

INGREDIENSER:

1 stk. Løgismose Label Rouge Kylling
1 stk. citron, økologisk
1 potte frisk persille
4 fed hvidløg 
100 g. blødt smør 
150 g. hvidt brød
Lidt vindruekerneolie eller solsikkeolie 
1 stk. stegenål/kødnål eller tandstik

SÅDAN GØR DU

Kyllingen skylles indvendigt med koldt vand. Citronen skæres i 8 både og lægges i en skål. Hvidløg halveres og lægges ned til citronerne. Persillen klippes 1 cm. fra jorden så stilkene kommer med og skyldes grundigt. Citroner, hvidløg og persillestilke æltes nu med hænderne sammen med smøren. Blandingen fyldes ind i kyllingen og hullet lukkes med stegenål, kødnål eller tandstik. Nu brunes kyllingen på alle sider på en pande i olien. Kyllingen kan have lidt svært ved at ligge på alle siderne, men man kan med fordel lægge den op af siden på panden.

I en dyb bradepande lægges brødet, som er brækket i mindre stykker af 2 cm*2 cm på bagepapir og en rist sættes ovenpå. På denne rist lægges kyllingen med brystet opad, drysses med salt og peber, og den bages i forvarmet ovn ved 200 C ved varmluft eller 210 C uden varmluft i 45 min pr. kilo kyllingen fra starten (før vask og uden fyld). Rund gerne op til nærmeste hele 10 min. Dvs. at en kylling på 1,25 kg. skal have 56,25 min=60 min. Brødcroutonerne tages ud, når de er gyldne efter ca. 20 min., og disse afkøles liggende på lidt køkkenrulle og kan bruges i en salat til kyllingen. Når kyllingen har fået nok tages den ud af ovnen og vendes rundt, så den nu ligger med brystet nedad, på risten. Her skal den ligge i 15 min. og hvile. Dæk den ikke til. Lige inden servering vendes den om igen, så den igen ligger med brystet opad og gives 5 min i ovnen igen. Kyllingen er nu klar til at blive skåret ud og serveret.

Velbekomme.