• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Moules marinières

4 Personer

INGRIDIENSER

1,5 kg blåmuslinger, skyllet og renset for skæg 
50 gram smør 
150 gram skalotteløg, fint snittet 
150 gram gulerod, snittet i fine tern 
100 gram bladselleri, snittet i fine tern 
2 fed hvidløg, knust 
1 ½ dl hvidvin 
3 dl fiske-bouillon 
3 dl piskefløde 
1 bundt bredbladet persille, hakket

 

Sådan sikrer du dig, at dine muslinger er friske: 
Husk dine muslinger skal være lukkede, inden du tilbedereder dem. Lukker de sig ikke ved rensning i håndvasken - under rindende, koldt vand - så bank dem let mod bordkanten. Lukker de sig ikke af sig selv i denne proces, så kassér dem.  
Når du har tilberedt muslingerne, skal de have åbnet sig. Kassér muslinger, der stadig er lukkede efter tilberedning. 

SÅDAN LAVER DU MOULES MARINIÉRES:

Smelt smørret i en gryde ved lav varme, tilsæt løg, hvidløg, gulerødder samt bladselleri. Sautér det i 5 minutter og tilsæt derefter hvidvinen, lad det reducere i yderlige 5 minutter. Fiske-bouillonen tilsættes og der skrues op på middel varme. 
Når det koger, kommes muslingerne op i gryden og der ligges låg på. Giv gryden en god rystetur og lad det så simre i 5 minutter.
Muslingerne kommes over i en 
stor skål, dem der ikke har åbnet sig kasseres, læg evt. en tallerken over for at holde på varmen.
Fløden kommes i gryden med suppen, kog det godt igennem i ca
. 5 minutter, tilsæt persille og smag til med salt og peber.
Muslingerne kommes tilbage i gryden og de får endnu
 en god rystetur. Fordel muslingerne i 4 skåle og hæld suppen over.  

Servér med friskhakket persille og masser af godt brød. 

 

  Kig forbi vores gourmetsupermarked på Nordre Toldbod, hvor vi har friske blåmuslinger når sæsonen tillader det.