Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Mazarintærte med kirsebær

1 TÆRTE

INGREDIENSER

MØRDEJ
65 g koldt smør
50 g sukker
125 g hvedemel
1 æg

MAZARIN
200 g marcipan
100 g flormelis
100 g blødt smør
25 g mel
100 g smuttede, fint- hakkede mandler
2 æg

PYNT
50 g finthakket mørk chokolade 55-60 %
100 g Amarena-kirsebær
100 g ristede hasselnødder

SÅDAN GØR DU:

MØRDEJ: Rør smør og sukker godt sammen, tilsæt melet og til sidst ægget. Ælt dejen hurtig sammen. Arbejd ikke for meget med den, da den så trækker sig sammen under bagning. Rul dejen i husholdningsfilm og læg den på køl i ca. 1 time. Rul dejen ud på et meldrysset bord, læg den i en smurt tærteform og stil den på køl, imens du laver mazarinmassen.

MAZARIN: Rør marcipan og flormelis sammen. Tilsæt smør, mel og de finthakkede mandler og til sidst æggene et ad gangen. Fyld mazarinmassen i tærtebunden og bag den ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.

Tag tærten ud af ovnen og drys den med chokoladen. Fordel kirsebærrene og de ristede hasselnødder oven på den nu smeltede chokolade.