• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Makrel med svampe og artiskokker

Makrel bør nydes i mange flere tilberedninger end på dåse i selskab med tomat. Prøv Thomas Rodes bud på makrelfileter, som her serveres med tilbehør af svampe, artiskokker og løg – en nem, sund og absurd velsmagende ret, som matcher et afkølet glas Riesling fra Weingut Bischel til perfektion!

Opskrift til 4 personer

INGREDIENSER

2 makreller, skåret i fileter og befriet for ben
100 g kantareller, rensede
1 glas artiskokker i olivenolie (Cascina San Giovanni), drænet 4 stk forårsløg i ens størrelse, befriet for rod og top, delt på midten
1 lille rødløg
2-3 spsk tørrede Karl Johan-svampe (Tartufi Jimmy) opblødt i vand og efterfølgende skyllet omhyggeligt
2 kviste rosmarin
Et par timiankviste
5-6 korianderfrø
1 dl olivenolie
Skrællen af en halv økologisk citron
1 fed hvidløg, pillet og fintsnittet
3 cl sherryvineddike

Sådan laver du Makrel med svampe og artiskokker

Opvarm en pande med 3-4 spsk olivenolie. Tilsæt rødløg, forårsløg, Karl Johan-svampe, kantareller, korianderfrø, skrællen af citron samt krydderurter. Sautér 4-5 minutter. Tilsæt artiskokker, resten af olivenolien samt sherryvineddike og kog det hele igennem et par minutter. Steg i mellemtiden makrellerne sprøde på skindsiden på en hed grill, grillpande, eller en almindelig pande, ca. 2-3 minutter til skindet er helt sprødt, men kødsiden stadig rå. Læg fileterne op i panden med grøntsagerne med kødsiden nedad, sluk for varmen og lad filterne trække et par minutter inden servering.