• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

LUCIABRØD

15-20 STK.

INGREDIENSER

1⁄2 dl sødmælk
50 g smør
1⁄2 tsk safrantråde
40 g sukker
25 g gær
125 g yoghurt 10 %
ca. 420 g hvedemel eller Løgismose Tipo00 mel 
1 æg til pensling

PYNT:
korender

SÅDAN GØR DU:

Lun mælken i en kasserolle og smelt smørret i den lune mælk. Knus safrantråde og sukker i en morter eller blend sukker og safran i blenderen. Opløs derefter safranblandingen og gær i den lune mælk.

Tilsæt yoghurt og mel og rør dejen glat og smidig på røremaskinen. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 45 minutter.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 15-20 stykker, som rulles til fingertykke pølser. Giv pølserne form som et ”S”. Sæt evt. nogle af ”S’erne” sammen.

Læg luciabrødene på en bageplade med bagepapir, lad dem igen hæve til dobbelt størrelse i ca. 10-20 minutter alt efter temperatur og størrelse, hvorefter de pensles med sammenpisket æg og pyntes med korender. Varm i mellemtiden ovnen op til 225 grader.

Bag luciabrødene i ovnen ved 225 grader i 5-8 minutter. Læg brødene på en bagerist til afkøling.