• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Lobster rolls

Er man velbevandret i den (til tider tvivlsomme) amerikanske gastronomi, er man højest sandsynligt stødt på lobster rolls. Det eksklusive take på en hotdog stammer oprindeligt fra de maritime egne i det nordøstlige USA, hvor hummer er en fast del af kostpyramiden. Lobster rolls kendetegnes ved smørbløde pølsebrød, som fyldes med hummerkød i gavmilde ‘chunks’, mayonnaise og grønne indslag såsom selleri eller forårsløg. Hop i køkkenet med denne opskrift på en lobster roll, som gør sig fortrinligt i selskab med de læskende vine fra Gies Düppel.

INGREDIENSER

2 små hummere, kogt og pillet 4 brioche-pølsebrød
2 modne avocadoer i tern
200 g creme fraiche 38%
2 spsk mayonnaise 95 g ørredrogn Smør
Salt og peber
1 porre
Olie til frittering
1 lime
4 blade hjertesalat, skyllet

Sådan laver du lobster rolls

Skær avocadoerne i tern, hak hummeren groft og rør sammen med mayonnaise, 1/2 af creme fraichen og limesaft. Smag til med salt og peber.

Pil de yderste blade på porren og skær top og bund af. Skær et stykke porre på 6-7 cm, snit den til super ne strimler og fritér dem i olie til de er gyldne, dryp af på fedtsugende papir og drys med lidt salt.

Rør ørredrogn og resten af creme fraichen sammen.

Steg pølsebrødet gyldent i smør, læg et salatblad i hvert brød sammen med hummerfyldet, top med rogn og porre.

  Servér lobster rolls som forret eller som luksuriøs natmad nytårsaften