konditorens rugbrød
med surdej og hele kerner
1 RUGBRØD
INGREDIENSER:
Til iblødsætning:
300 g vand
300 g hele rugkerner
35 g græskarkerner
14 g salt
60 g rå revet kartoffel
15 g maltsirup
5 g gær
45 g rugmel
30 g vand
15 g hvedemel
270 g surdej – se opskriften her

SÅDAN GØR DU
Bring vandet i kog og hæld det over rugkerner, græskarkerner og salt. Lad det stå, til det er koldt – gerne til næste dag.
Tilsæt revet kartoffel, maltsirup, gær, rugmel og vand til de iblødsatte kerner og rør godt rundt. Tilføj surdej og hvedemel, rør rundt og hæld dejen i en smurt form.
Bag rugbrødet ved 180 °C i 45 minutter.