Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

JORDSKOKKESUPPE med æble og sprøde flæskesvær

4 PERSONER

INGREDIENSER

SUPPE
200 g skalotteløg
4 fed hvidløg
4 stilke estragon
1 spsk smør
1 spsk olie
300 g jordskokker
200 g æbler
1⁄2 dl hvidvin
1 l hønsefond
5 dl piskefløde
2 dl æblemost
saft af
1⁄2 citron
1-2 spsk æbleeddike
salt og friskkværnet peber

FLÆSKESVÆR
200 g ferske flæskesvær, skåret i strimler 2 laurbærblade
5 enebær
10 hele sorte peberkorn
1 kvist timian
1-2 spsk vand
ca. 1 l vindruekerneolie
groft salt

SÅDAN GØR DU:

SUPPE: Pil og skær skalotteløg og hvidløg i grove stykker. Sauter skalotteløg, hvidløg og estragon i smør og olie på en pande.

Vask æblerne, befri dem for kernehusene og skær dem i grove tern.

Vask jordskokkerne grundigt med en stiv børste eller grov svamp, skær dem i grove tern og vend dem og æbleternene sammen med løgene på panden.

Tilsæt hvidvin og lad det koge ind til det halve. Tilsæt derefter hønsefond, fløde, æblemost og citronsaft og lad grøntsagerne simre stille og roligt, til de er møre.

Tag estragonstilkene op og blend og si suppen. Smag suppen til med æbleeddike, salt og peber.

FLÆSKESVÆR: Læg alle ingredienserne, dog ikke olie
og groft salt, i en gryde og kog sværene, til de er møre. Det er meget vigtigt, at sværene ikke bulderkoger, men bare lige simrer. Beregn ca. 45 minutter. Sigt vandet fra og fordel sværene på en bageplade med bagepapir. Stil dem i ovnen ved varmluft på 100 grader i ca. 1 time.

Varm olien i en gryde, til den syder omkring en tændstik. Friter sværene lidt ad gangen og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys dem med groft salt.

Anret suppen i skåle eller dybe tallerkner. Læg et par flæskesvær på toppen og server resten som tilbehør.