Grillet havbars med med Sauce Romesco og nye grøntsager
OPSKRIFT TIL 8-10 PERSONER
Havbars er ikke just den mest udbredte spisefisk – beklageligvis – for det lyse kød er delikat og besidder stor smag. Og med få ben, som er lette at fjerne, går det snildt at nyde den hel ved bordet. Forenet med røgnoter fra grillen og den catalanske Sauce Romesco med dybe, varme smage af peberfrugt og tomater, er dette måltid indbegrebet af sommermad.
Gastronomisk udvikler & kok Christian Tørring | 16. maj 2022 | Nr. 3 2022
INGREDIENSER
• 2 stk. havbars, renset
• 2 håndfulde krydderurter, f.eks. timian, rosmarin eller persille
• 1 citron
• 500 g blandede grøntsager, f.eks. broccolini, nye letkogte kartofler eller tomater
Romesco sauce
• 2 peberfrugter
• 2 modne tomater
• 75 g mandler
• 3 fed hvidløg
• ½ stk. rød chili
• 1 tsk. røget paprika
• ½ dl sherryeddike, Emilio Lustau
• 1 – 2 dl god olivenolie
• Salt og peber

SÅDAN GØR DU
1. Tænd grillen.
2. Brænd peberfrugterne på grillen til, de er sorte. Kom dem herefter i en pose. Lad dem ligge i 20 min. og gnub så det forkullede skind af.
3. Rist mandlerne på en tør pande ved mellem varme.
4. Blend peberfrugter, tomater, mandler hvidløg, chili, røget paprika, sherryeddike og olivenolie sammen til en chunky sauce. Smag til med mandelolie, salt og peber. Stil saucen til side og klargør resten.
Fisk
1. Fyld bugen af havbarsen med friske krydderurter, skiver af citron og krydder med salt og peber. Læg dem i oliesmurte spejdernet.
2. Grill havbarsen ved hård varme, så skindet bliver sprødt i ca. 8-10 min. på hver side afhængig af størrelse. Krydder dem godt med salt undervejs.
3. Servér med dine yndlingsgrøntsager og Romesco sauce og du har et hurtigt og nemt hverdagsmåltid.
Havbars er alletiders at grille hel. Brug således gerne fiskenet for at holde sammen på fisken, når den vendes, især når den fyldes med krydderurter.


