Frisk ærtesalsa
INGREDIENSER
4 håndfulde friskbælgede ærter
1 tsk. hakket mynte
½ tsk hakket løvstikke
2 spsk god olivenolie
1 lille forårsløg, hakket meget fint
Revet skal og saft af ½ citron
1 tsk hakket grøn chili
Lidt salt og peber

Sådan laver du frisk ærtesalsa
Hak alle ingredienser groft i hånden, og vend dem sammen. Lad dem trække på køl 1 times tid inden servering.
Servér salsaen til stort set al sommermad, du kan forestille dig.