Flamberede figner med creme chantilly

En delikat, næsten luksuriøs og ikke mindst nem efterårs- og vinter- dessert med friske figner. Fignerne karamelliserer med varme krydderier og rødvin, flamberes i Cognac og serveres med luftig creme chantilly og portvin fra Colheita. Et oplagt bud på et alternativ til risalamanden juleaften, til dem, som ynder et sådan.

OPSKRIFT TIL 4 PERSONER

INGREDIENSER 

  • 4-6 store faste figner
  • 3 tsk rørsukker
  • 1 tsk god aromatisk honning, gerne kastanje- eller fyrhonning
  • Skal og saft af ½ citron
  • Skal og saft af ½ appelsin
  • 2 vaniljestænger
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 kvist timian
  • 1 laurbærblad
  • ½ stjerneanis
  • 1 dl rødvin
  • 1 godt skvæt
  • Cognac 2-3
  • dl piskefløde
  • 10 g florsukker

SÅDAN GØR DU

Smelt rørsukker og honning i en tykbundet pande med skallen og saften fra appelsin og citron, krydderurter, stjerneanis samt kornene fra en vaniljestang. Kog det til en gylden karamel ved moderat varme, sørg for at blandingen ikke brænder på. Halvér fignerne og læg dem i panden med skærefladen nedad. Skru ned for varmen og lad fignerne glasere i 12-15 min. Vend dem rundt og tilsæt rødvin og lad dem snurre yderligere 10 min. Skru op for temperaturen. Når panden er blevet godt varm, tilsæt et ordentlig skvæt Cognac og antænd det.

Mens fignerne koger, tilsættes kornenes fra den anden vanilje- stang samt flormelis til piskefløden som piskes let. Fjern evt. krydderurter og citrusskaller fra panden med fignerne vha. en pincet.

Servér fignerne lune med en anelse af saften fra blanding* samt creme chantilly.

*Er saften i blandingen meget tynd, kan den koges ind til passende konsistens, efter fignerne er taget op.

 

Fuldend oplevelsen med det perfekte vin-match

Figner og portvin er en fornem kombination, hvor frugtnuancerne harmonerer, og portvinens syre og alkohol får en nærmest rensende effekt på den tunge sødme, som forstærkes, når fignerne flamberes og karamelliseres.

Colheita er toppen indenfor tawny-kategorien eller man kan sige, det er, hvad Vintage er for ruby. Her er tale om vin fra en enkelt årgang, men hvor Vintage udvikles gennem lang flaske- lagring, gennemgår Colheita minimum 7 års fad- lagring. Her afrundes vinen og iltens påvirkning udvikler farven, så den bliver lysere og mere granatrød.

Smagsprofilen ændres også fra de klare mørke frugttoner til mere tørret frugt og i de gode tilfælde også en snert af røde frugtnuancer som blommer og jordbær. 2008 Colheita fra Poças er et glimrende eksempel på den kompleksitet, selv ung Colheita kan have. Her mingler frugten med nødder, brændt nougat og karamel sam- tidig med den forfriskende syre leder tankerne hen på appelsin.

Servér gerne portvinen let afkølet ved 12-15

­