• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Fetamousse med stenbiderrogn og grillet agurk

4 PERSONER

INGREDIENSER

FETAMOUSSE
4 blade husblas
2 dl hønsefond
finthakkede blade af 2 rosmarinkviste
200 g feta
2 dl letpisket fløde

STENBIDERROGN
250 g renset stenbiderrogn
2 spsk jomfruolivenolie
skal og saft af 1⁄2 økologisk citron

AGURK
2 drueagurker
1 spsk jomfruolivenolie
salt og friskkværnet peber

PYNT
1 par klip skolekarse

SÅDAN LAVER DU FETAMOUSSE:

FETAMOUSSE: Læg husblas i blød i koldt vand. Varm hønsefond og rosmarin op til kogepunktet. Kom fetaen i en blender og tilsæt stille og roligt den varme hønsefond. Kør moussen helt glat og tilsæt den udblødte husblas. Vend herefter moussen sammen med den letpiskede fløde og hæld den i et fad eller en beholder dækket med husholdningsfilm. Sæt moussen på køl, til den er helt kold og fast. Vend moussen ud på et bræt og skær den i mundrette tern, inden servering.

STENBIDERROGN: Mariner stenbiderrognen i olie og smag til med salt, peber og citronskal og -saft. Gør dette lige inden servering, da rognen bliver hvid af syren fra citronen.

GRILLET AGURK: Del agurkerne på langs, mariner dem i olie, salt og peber og grill dem herefter på en brandvarm grill eller grillpande. Krydr med salt og peber. Læg stenbiderrogn og fetamoussen på en tallerken og læg de lune grillede agurker ved siden af. Dryp lidt jomfruolivenolie ud over og drys med karse.

 

GÅ PÅ OPDAGELSE I ALLE VORES OPSKRIFTER

LÆS MERE