• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Dronningesyltetøj

Syltetøj med svenske aner. Perfekt til pandekager, snobrød og nybagte teboller med smør.

INGREDIENSER

700 g blåbær
500 g hindbær
750 g sukker
15 g citronsaft

Sådan laver du Dronningesyltetøj

Kog alle ingredienserne op i en kasserolle og lad det småkoge ved svag varme i ca. 25 minutter. Du kan tjekke syltetøjets konsistens, ved at lave en prøve på en ske og lægge den i køleskabet til den er kold.

Tag syltetøjet af blusset og tilføj 1 tsk. atamon, så det kan holde sig på køl. Fyld syltetøjet i et sylteglas eller eller en anden tætlukket beholder.

Kender du forskellen på syltetøj og marmelade?

Syltetøj er ganske enkelt frugt eller bær let kogt i en sukkerlage. Marmelade er frugt eller bær udkogt i en sukkerlage og tilsat stivelse eller geldannende pektin for at give den en tykkere konsistens. Pektin er en fiber med høj geleringsevne. Nogle frugter og bær, eksempelvis kvæder og ribs, har et naturligt højt indhold af pektin, som gør, at de selv kan bruges til at fremstille gelé.

Weckglas

Spar 25% på alle Weckglas hele juli og august

Læs mere og køb