Confiterede andelår
Ingredienser
Andelår
Andefedt, ca. dobbelt så meget som der er andelår
Knuste enebær
Frisk timian og rosmarin
Salt – 8-10 g per kg. and
Hvidløg

Sådan gør du:
Dagen før: Krydr andelårene med salt, knuste enebær, hvidløg samt vasket timian og rosmarin. Lad kødet trække med krydderblandingen, på køl natten over.
På dagen: Skyl eventuelt saltrester og krydderier af, og dyp kødet tørt.
Placer andelårene I en gryde eller en høj bradepande og overhæld dem med smeltet andefedt til de er helt dækkede.
Pocher andelårene ved svag varme, til de er helt møre, ca. 2-3 timer afhængig af størrelse.
Ved servering: Steg andelårene sprøde på skindet på en varm pande eller i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 min.
Servér andelårene med klassisk tilbehør eller en frisk rødkålssalat.