1/1/1970 |
Citrontærte
Med brændt marengs.
Ingredienser
- Tærtedej
- 125 g koldt Løgismose smør
- 100 g sukker
- 250 g Løgismose hvedemel
- 1 stk æg
- Citroncreme
- 2 stk æg
- 100 g sukker
- 1 stk citron saft og skal herfra
- 6 dl Løgismose piskefløde
- Marengs
- 50 g pasteuriseret æggehvide
- 50 g sukker
- 50 g flormelis
Sådan gør du
Tærtedej
Step 1. Rør smør og sukker hurtigt sammen på røremaskinen. Tilsæt melet og rør æggene i et ad gangen. Rør dejen, til den har en ensartet konsistens og pak den ind i husholdningsfilm. Lad den hvile i min. 1 time på køl. Rul dejen ud i en tykkelse på ca. 1⁄2 cm og læg den i en smurt tærteform. Overskydende dej kan med fordel fryses ned og bruges en anden gang.
Step 2. Sørg for, at der ingen huller er i dejen. Læg et stykke bagepapir i tærten, fyld op til kanten med salt, ris eller bønner og bag tærtebunden ved 175 grader i ca. 10 minutter. Fjern bagepapir og fyld og bag derefter tærtebunden videre i ca. 5 minutter. Lad tærtebunden køle helt af.
Citroncreme
Step 1. Blend æg, sukker og citronsaft sammen, til sukkeret er opløst. Blend derefter fløden i og til sidst citronskallen.
Step 2. Hæld cremen i den forbagte bund og bag ved 100 grader i varmluftsovn i ca. 1 time, til massen har sat sig. Lad tærten afkøle helt på køkkenbordet, inden du tager den ud af formen.
Marengs
Step 1. Pisk æggehvider med sukker, til det er helt stift og luftigt. Pisk derefter flormelis i og fortsæt med at piske i 1 minut. Fyld marengsen i en sprøjtepose og sprøjt den på den afkølede tærte. Du kan også sagtens vælge at smøre marengsen oven på tærten.
Step 2. Inden servering flamberes marengsen med en gasbrænder, til den bliver gylden. Alternativt kan du sætte tærten under grillen i ovnen, hold da hele tiden øje med den, så den ikke brænder på.
Andre forslag
Kærnemælksfromage med råmarinerede bær
Måske en lidt gammeldags dessert, vi bedst kender ...
Klassisk cheesecake på bund af nødder og nougat med friske bær
Enkel og klassisk men ikke desto mindre en lille bid af lykke på årets sidste aften – for i denne...
Juleberliner
Julen er traditionernes tid – fyldt med opskrifter, der er gået i generationer på julebag og jule...
Forårsbombe af vaniljeparfait, rabarber og pistacienødder
Med foråret og sommerens lunere temperaturer kommer lysten til is og selvom Hjem-Is-bilens klokke...
Jordbærtrifli med hvid chokoladecreme, basilikum og knas
Sødmefyldte jordbær, cremet fløde og kammerjunkere...