• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Calvadosdessert

Calvados passer perfekt i det søde køkken og særligt i denne kombination af gammel - dags æblekage og den italienske tiramisu. Denne Calvados-dessert indeholder de bedste ingredienser fra begge verdener. Desserten består af æblegrød, vanilje - creme og ladyfingers vædet i Calvados – hvilket er den helt perfekte afslutning på en god middag!

Gæstekok Thomas Rode | 01. februar 2021 | Nr. 01 2021

DESSERT TIL 4 PERSONER

INGREDIENSER

  • 4 store æbler
  • Lys rørsukker
  • 8 ladyfingers
  • Ca. 1 dl Calvados
  • 50 g hasselnødder, letristede og grofthakkede
  • 8 æblechips eller tynde skiver frisk æble
  • ½ vaniljestang
  • Evt. rosmarin eller anden krydderurt VANILJECREME
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk lys rørsukker 
  • ½ vaniljestang (kornene)
  • 2 dl piskefløde

SÅDAN GØR DU

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt. Pisk fløden til skum og vend den sammen med æggesnapsen.

Skræl æblerne og kog dem til en grød med halvdelen af kornene fra vaniljestangen. Smag til med sukker og lad grøden køle af.

Knæk ladyfingers i passende størrelse, så store som muligt, så de kan anrettes i 4 des - sertglas eller skåle. Væd dem med Calvados og lad dem gerne trække lidt, evt. på køl.

Anret den afkølede æblegrød ovenpå,herefter vaniljecreme og til sidst drysses de hak - kede hasselnødder ovenpå inden desserten pyntes med æblechips/æbleskiver og evt. en kvist rosmarin.