Brioche

OPSKRIFT TIL 1 BRØD ELLER 6 BOLLER

INGREDIENSER

200 g Løgismose hvedemel
25 g sukker
7 g salt
12 g gær
3 æg
100 g blødt Løgismose smør
lidt knust enebær
1 æg til pensling

SÅDAN GØR DU

  1. Rør mel, sukker, salt og gær sammen. Rør derefter æggene i og brug gerne en røremaskine, så får du det bedste resultat - særligt hvis du bruger spatlen og ikke piskeriset eller dejkrogen. Tilsæt derefter smørret og sæt tempoet på røremaskinen i vejret. Rør dejen helt glat, til den slipper siderne af skålen.
  2. Læg dejen i en smurt form, så den fylder halvt op til kanten. Lad derefter dejen hæve, til den står i en bue op af formen. Pensl med sammenpisket æg og drys med lidt knust enebær.
  3. Bag briochen i ovnen ved 180 °C i ca. 25 minutter. Du kan også forme dejen til små boller, men så skal de bage i lidt kortere tid.

Husk, at briochedejen sagtens kan fryses, efter den er fyldt i formene. Tag dejen ud af fryseren aftenen inden og lad den stå på køkkenbordet til næste morgen. Bag den derefter som beskrevet ovenfor.